Danmark som førende Open Source-nation

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen lancerede i sin nytårstale en vision om at Danmark skal være verdens førende IT-nation. For at nå målet, skal danskerne uddannes, og folkeskolen er det oplagte sted at begynde uddannelsen af fremtidens IT-borgere. Eftersom pc'ere forældes på 3-4 år, kan vi se frem til meget store IT-investeringer i folkeskolen i den nærmeste fremtid. Ønskes der for eksempel maksimalt éen pc for hver 4 elever pc i folkeskolen, skal der indkøbes op mod 40.000 pc'ere om året, som udskiftes efter 4 år.

Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) finder Statsministerens visioner meget spændende. Desværre har vi endnu ikke set konkrete forslag og indlæg i en ellers potentielt spændende debat om hvordan vi ønsker Danmarks fremtid skal se ud. SSLUG vil med denne kronik give sin vision om Danmark som en af verdens førende IT-nationer.

Linux er et styresystem til pc'ere som IBM's OS/2 eller Microsofts Windows-familie er det. Men licensen, som Linux distribueres under, er meget forskellig fra de licenser, som typiske kommercielle programmer sælges under. Linux er Open Source Software, hvilket betyder at alle har ret til frit og gratis at videregive programmet til andre. Mange andre computerprogrammer distribueres under samme forhold. Open Source Software er en central del af Internettets infrastruktur, f.eks. drives 60 % af alle websteder på Internettet af Open Source programmet Apache.

SSLUG's vision om Danmarks IT-fremtid er, at vi skal være verdens førende Open Source-nation. Vælger Statsministeren at gøre SSLUG's vision til sin egen, følger han Folketingets forskningsudvalg, som i oktober 2000 vedtog en beretning, som anbefaler at offentlige institutioner bør medtage Open Source i overvejelser ved formulering af edb-strategier og indkøb af nye edb-systemer.

Indkøbet af de mange pc'ere til folkeskolen bør bestemt ikke stå alene. Pc'ere er komplekse apparater, og det kræver en del uddannelse at være i stand til at udnytte dem optimalt. Man må gøre sig klart fra begyndelsen, at et så stort indkøb kommer til at præge en stor del af den danske ungdom. Endvidere vil indkøb i den størrelsesorden have stor indflydelse på den danske IT-branches indtjeningsmuligheder og på konkurrenceforholdene i samfundet.

En pc's værdi er ikke større end de kundskaber, som brugeren har. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke kundskaber, som vi ønsker at folkeskolens elever erhverver sig. Lad os som eksempel sige, at vi gerne vil give eleverne kundskaber på højde med pc-kørekortet. Eleverne skal så have kundskaber i tekstbehandling, regneark, database, præsentation og informationssøgning. Pc-kørekortet bygger på det princip, at det skal være leverandøruafhængigt. Det vil sige, at der ingen krav stilles til hvilket tekstbehandlingsprogram eller regneark, der undervises eller eksamineres i. Dette er med til at sikre, at pc-kørekortet ikke forældes med samme hast, som nye versioner af tekstbehandlere og regneark sendes på markedet. Desværre er langt de fleste pc-kørekort udstedt med baggrund i en enkelt programleverandørs produkter, som derved har opnået en monopollignende status på det danske marked.

Begrundelsen for at alle uddannelsessteder for pc-kørekort benytter produkter fra samme leverandør er, at alle deres elever benytter de selv samme produkter. Det er ingen hemmelighed, at Microsoft har meget store markedsandele for kontorprogrammer i Danmark. Softwareleverandører forsøger (som alle andre firmaer) at fastholde deres markedsandele, men mange softwareleverandører fastholder typisk deres kunder ved at gøre det meget svært eller kostbart at skifte leverandør. Når det kommer til kontorprogrammer, er metoden enkel. Formatet som filerne gemmes i, kendes kun af leverandøren. Ønsker kunden at skifte leverandør, skal gamle filer konverteres til et nyt format, og dette vil kan være både meget besværligt og tidskrævende (og derved dyrt).

SSLUG finder det uheldigt, hvis Statsministeren vælger at binde sig stærkt til én leverandør og derved sætter de frie markedskræfter ud af spil. Den sikreste måde at opnå fri konkurrence på, er at insistere på at fil- og dataformater følger offentlig tilgængelige standarder.

Desværre findes alle programmer, som folkeskolen kunne ønske sig, endnu ikke som Open Source Software på nuværende tidspunkt. Benytter vi produkter fra de traditionelle softwareleverandører, skal skolerne betale for produkterne, mens Open Source Software er gratis! Lad os som regneeksempel antage, at der skal indkøbes programmer for 2.000 kr/pc (svarende til studenterprisen for Microsoft Windows 98 og Office 2000 std - set på Multimedia Worlds hjemmeside den 23. februar 2001). Med 40.000 pc'ere svarer det til en udgift på 80 mio. kr. om året. Antager vi at en programmør får 35.000 kr. i løn om måneden, svarer det til at vi kan have 190 programmører ansat. Ansætter vi 190 programmører til at udvikle de programmer, som folkeskolen mangler, tilegner Danmark sig ny teknologi. Om disse programmører skal være offentlige ansat eller om opgaverne skal udliciteres, kan SSLUG ikke tage stilling til.

En satsning på Open Source Software i folkeskolen vil kræve en del forbedringer i og supplement til de nuværende Open Source programmer for netop at understøtte de specielle krav folkeskolen må kræve af programmer. Oversættelse til dansk, skrivning af dokumentation, stavekontrol og orddeling er nogle af de vigtigste områder, men de danske Open Source-brugere og -programmører har vist, at det ikke er en umulig opgave .

Vælges Open Source Software som fundamentet til folkeskolens IT-fremtid, vinder eleverne, lærerne, skolerne og samfundet mere end blot gratis programmer og åbne filformater. Open Source Software skal ses i en større sammenhæng. SSLUG er en af mange brugergrupper verden over. Disse brugergrupper danner tilsammen et netværk med sammenfaldende tekniske interesser og ideologiske holdninger. I daglig tale omtales netværket som Open Source-bevægelsen, og det er en ægte græsrodsbevægelse. Open Source handler nemlig ikke kun om teknik, men mindst lige så meget om beskyttelse af (for)brugeren. Ved at benytte Open Source Software har man muligheden for at deltage i dette netværk. Netværket af Open Source-brugere lever primært på Internettet, og megen aktivitet handler om at hjælpe hinanden med tekniske problemer. SSLUG finder, at holdninger som hjælpsomhed og beskyttelse af individets rettigheder er vigtige at give videre til kommende generationer og folkeskolen er efter SSLUG's opfattelse et naturligt sted, hvor det danske samfund giver dets værdier videre og styrker demokratiet helt i de gamle folkehøjskolers ånd men tilpasset en moderne tidsalder.

Dette essay er skrevet af en række medlemmer af SSLUG på vegne af SSLUG's bestyrelse. Personerne er (i alfabetisk rækkefølge): Andreas Bach Aaen, Jacob Sparre Andersen, Mads Bondo Dydensborg, Kenneth Geisshirt, Nicolas Guilbert, Niels Erik Kaaber Rasmussen, Carsten Svaneborg og Anne Østergaard.

SSLUGs bestyrelse har forgæves forsøgt at få det optaget i følgende danske medier: Politiken, Berlingske Tidende, Weekendavisen og Jyllandsposten.

(none)

(none) <www_admin>.

(none) Sunday, 07-Mar-2004 21:25:43 CET
(none) Kenneth Geisshirt .