|
|||||||||||||||
For at spare diskplads og båndbredde, bliver de fleste elektroniske billeder komprimeret, så de fylder mindre. Et af de meget brugte billedformater er GIF; Graphic Interchange Format som er udviklet af Compuserve. GIF benytter komprimeringsalgoritmen Lempel-Ziv-Welch (LZW).
LZW er patenteret i USA i 1985 med patentnummer US04558302 og i Tyskland, Frankrig, England og Italien med patentnummer EP00129439A1. Patentet blev optaget af Sperry, som senere blev en del af Unisys. Da Compuserve ville komprimere billeder til deres on-line tjeneste, valgte de LZW, som de fik lov at anvende uden vederlag til Unisys. På det tidspunkt fandtes der flere forskellige komprimeringsalgoritmer der frit kunne benyttes, og valget faldt tilfældigvis på LZW. LZW-patentet har en løbetid på 15 år som altså udløber 10. Dec. 2000, og Compuserve har et GIF-patent som blev taget i 1987 der så udløber 2002.
Den der har et patent, har den fulde ret til at bestemme hvem og hvordan patentet må anvendes, samt ændre disse regler når dette er ønskeligt. Patentholderen må bestemme om nogen overhovedet må anvende det. I starten var det kun hardware der anvendte LZW der skulle betale licens. Det var således kun firmaer der f.eks. brugte modem-komprimeringen V.42bis eller PostScript-printere, som altså ikke sælges som et selvstændig software, men bygget ind i hardware.
I 1994 ændrede Unisys patentreglerne, så det kostede 0,25 cent pr. program som anvendte LZW enten til komprimering eller dekomprimering. Denne regel gjalt for alle der fremstillede programmer der brugte LZW, også dem der var gratis.
27. juli 1999 ændre Unisys igen reglerne, således at web-sites der har GIF-filer liggende, skal betale $5000 for at være sikre på at der er betalt licens til alle de GIF-filer man måtte have liggende. Det gælder altså ikke bare dem man selv har fremstillet med lovlige værktøjer, men også dem man måtte have downloadet. En naturlig tanke ville være, hvorfor Unisys ikke sat licensen til det ti-dobbelte. Ikke nok med at algoritmen er patenteret, men også de data der kom ud af algoritmen. Det er ikke ukendt at man patenterer en fremstillingsprocess, men det er tvivlsomt om disse nye patentregler vil holde i en retssag, da det ikke var 'produktet' der blev patenteret, men algoritmen. Den fulde licens betingelse ligger her.
Patentdirektoratets opgave er hjælpe til at et patent bliver juridisk gyldigt samt godkende at det er et reelt patent. Det indledende forarbejde med undersøgelse af om patentet allerede er taget, og udfærdigelsen af patentbeskrivelsen, udføres sædvanligvis af et patentetbureau. Efterfølgende stridigheder imellem parterne, skal afgøres ved en retssag. For et stort firma er $5000 ikke et stort beløb, for at undgå et eventuelt søgsmål med stort tidsforbrug. $5000 er også så lidt, at det ikke kan betale sig at gå ind i en retssag. Kommercielle virksomheder har ikke tradition for at gå sammen om at fører en retssag mod et andet firma, og derfor vil sagsøgte stå alene med hele sagen. Unisys vil formentlig kun kontakte firmaer der har en vis kapital, og ikke gider ændre alle deres billeder. Ingen Amerikaner vil sagsøge et firma med en meget lille egenkapital, for så falder der ingen penge.
Bliver man dømt for overtrædelse af et patent, skal man dække sagens omkostninger, betale et beløb patentholderen har tabt, samt et beløb relateret til hvad man har haft af gevindst ved at anvende patentet.
Nogle fremstiller gratis software hvor kildeteksten er frit tilgængelig. Patentbeskrivelsen er frit tilgængelig og ligeledes skulle man forestille sig at program-eksempler på hvordan patentet kunne realiseres også måtte ligge frit tilgængeligt. Da det ikke har været prøvet ved en retssag, om man må gøre kildetekst vederlags frit tilgængeligt, er det stadig et åbent spørgsmål om dette er tilladt.
I juni måned 1999 blev programmørene til GD-lib kontaktet af Unisys, og bedt om at fjerne deres kildetekst fra deres homepage, som indeholdt LZW. Kildeteksten blev omgående fjernet, og i flere dage var der ikke noget kildetekst der kunne hentes fra homepage. Da der igen blev adgang, var koden der indeholdt LZW blevet taget ud, og erstattet med kode der fremstillede PNG-filer. PNG-filer er et GIF-lignende filformat, der komprimere bedre end GIF, og anvender ikke-patenterede kompressionsalgoritmer.
For folk der skriver gratis programmer, er økonomiske licensbetingelser er stort problem. De fremstiller software der kræver at der skal lægges et beløb pr. kopi, som de selv skal betale. Havde Unisys fra starten krævet at alle der havde GIF-filer liggende til download skulle betale $5000, var der næppe nogen der havde brugt GIF-filer idag. Af positive ting kan man sige at PNG-filer ikke var blevet til noget i 1994, hvis ikke Unisys havde ændret deres licensregler.
I 1987 var det kun BBS'er (Bulletin Board System) der var tilgængelige for offentligheden, hvor der kunne downloads GIF-filer. Der fandtes en del gratis programmer der kunne vise disse billeder på en DOS-skærm. Idag kan vi sige at disse mennesker der var med til at udbrede GIF, med deres programmer og billeder, gjorde os og sig selv en bjørnetjenste.
Eksempel på et lille firma der ville følge reglerne, og kom i klemme.
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||