|
|
|
|
|||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|
Written and first published May 3rd, 2001
by Bruce Perens, <bruce (at) perens.com>
"Permission is granted to copy and distribute this document, and to incorporate it in full or partial form in a news or editorial resentation, modifying the formatting as appropriate. Don't modify it in a way that could make me appear to have a different opinion than what I wrote. The opinions in this document are mine, not those of my employer." -- Bruce Perens
Jeg har fået tilladelse af Bruce Perens til at oversætte og udgive artiklen på dansk.
Der har været skrevet en del i pressen om mine aktiviteter i forbindelse med softwarepatenter og om det topmøde om Free Software og lovgivningen, jeg har indkaldt. Eftersom pressen er tilbøjelig til at simplificere tingene og somme tider misforstår dem, er tiden nu inde til, at jeg skriver om situationen omkring softwarepatenter og Free Software med mine egne ord.
De originale patentbreve var kongens ordre. Disse tidlige juridiske dokumenter blev ofte brugt til at give særlige privilegier til kongens venner. Mange patentbreve gav et monopol til at udøve et bestemt erhverv i en bestemt familie, i al evighed. Alle andre, der gik ind i det samme erhverv, ville trodse kongens ordre, så af med deres hoveder!
U.S.A. er vigtig for denne diskussion, fordi det er softwarens- og forretningsmetode-patenternes oprindelsesland. De fleste andre lande tillader ikke patent på den slags ting, selv om visse selskaber laver lobbyisme for at ændre på dette. U.S.A.' s lovgivning, der udspringer af "British Common Law", har bibeholdt patentet, skønt i en mere begrænset form end den måde kongen brugte dem på. De Forenede Staters forfatning fastslår:
"Kongressen skal have magt til ... at fremme udviklingen inden for videnskab, kunst, teknologi, litteratur og så videre, ved for en begrænset tidsperiode at begrænse eneretten for forfattere og opfindere til deres respektive værker og opfindelser.
Dette er hele eksistensberettigelsen af U.S.A ´s copyright- og patentsystem. Begge eksisterer for at fremme udviklingen inden for videnskab og de brugbare kunstarter: teknologi, litteratur og så videre. Hvis patent- og copyright- systemet ikke fremmer udviklingen, er de ikke i overensstemmelse med forfatningen. Bemærk, at forfatningen også siger i et begrænset tidsrum. Patent- og copyright er bestemt til at udløbe- hvis de ikke gør det, er det i strid med forfatningen.
Så vi bør overveje, hvorvidt softwarepatenter rent faktisk fremmer udviklingen, eller om de måske endog modvirker den. Mærkeligt nok er der ikke noget håndgribeligt bevis for, at software- og forretningsmetodepatenter fremmer udviklingen. Der synes ikke at være nogle gode videnskabelige studier om dette emne.
U.S.A ´s patentsystem belønner opfindere med et tidsbegrænset monopol på deres opfindelse til gengæld for fuld offentliggørelse af opfindelsen. Dette formodes at anspore opfindere til at offentliggøre deres arbejde i stedet for at hemmeligholde det. FS (Free Software) modellen synes at være en bedre måde at få folk til at offentliggøre deres software- idéer end en monopolbevilling. Måske er alene dette tilstrækkelig grund til at foretage en fornyet, kritisk undersøgelse af idéen omkring softwarepatenter.
Når et patent udløber efter 20 år, bliver opfindelsen frit anvendelig for offentligheden, hvilket bevirker, at den er alles ejendom. Derfor kan du anvende princippet bag et udløbet patent gratis. Du behøver ikke at betale afgift til opfinderen. Du har kun tilladelse til at patentere noget, som du rent faktisk selv har opfundet, og som ikke har været offentligt brugt eller offentliggjort før. I U.S.A. får du 1. år efter din opfindelse til at indgive din ansøgning. Der er store straffe for at lyve i ansøgningen for eksempel ved at forfalske datoen for opfindelsen.
Store firmaer, som for eksempel Hewlet Packard anvender for det meste deres patenter defensivt. Eftersom store firmaer ved, at andre firmaer vil ansøge om patenter og derefter sagsøge for patentkrænkelse, så ansøger et firma, der ønsker at forsvare sig selv også om patenter for at bruge dem imod sine konkurrenter. Dette skaber en détente =(* (politisk) afspænding) mellem firmaet og dets konkurrenter- hvert af firmaerne kan sagsøge det andet på samme vis - og derfor lader begge være med at gøre det.
De konkurrerende firmaer indgår almindeligvis en krydslicensaftale- som går ud på at man udveksler licens på alle hinandens patenter. Hvert firma ophæver på den måde det andet firmas muligheder for at sagsøge for at bryde dets patenter. Store firmaer har almindeligvis krydslicensaftaler med mange andre store firmaer, inklusive dets egne konkurrenter, og dermed er deres magt til at sagsøge hinanden for patentkrænkelse ophævet.
Eftersom de store firmaers patenter alle bliver brugt til at ophæve hinanden, så har disse patenter faktisk ingen værdi for firmaerne. Hvorfor så beskæftige sig med patenter i det hele taget? Jeg tror, at den primære årsag er et udslag af détente*. Hvis du stopper med at forholde dig defensivt før de andre gør det, taber du. Hvis et stort firma stoppede med at indgive ansøgning om nye patenter, ville de andre firmaer ikke længere have nogen begrundelse for at indgå krydslicensaftaler med det firma, og så ville de andre firmaer begynde med at anlægge patentkrænkelsesretssager.
Der er nogle få andre årsager til at store firmaer fortsætter med at indgive patentansøgninger; nogle af dem ønsker at bruge dem til at bekæmpe en konkurrent, der ikke har krydslicensaftaler, for eksempel en udvikler af Free Software som skriver et konkurrerende program. Nogle af dem anvender patenter til at give investorer det indtryk, at firmaet har store aktiver.
Men det overvejende flertal af softwarepatenter, nogle siger så mange som 95% af dem, er faktisk ugyldige på grund af prior art. Prior art betyder, at en anden tidlige har opfundet det samme og har offentliggjort eller røbet opfindelsen på en eller anden måde, og på den måde umuliggjort alle fremtidige patenter på den opfindelse.
Fordi softwarepatenter så ofte er ugyldige, bliver investoren bedraget. Når jeg har taget dette op over for firmaer, der leder efter en investering og opregner deres patenter som væsentlige aktiver, får jeg ofte det svar, at ja, vi ved, at det er et problem for softwarepatenter generelt, men vores kan håndhæves. Ja, den er god med jer!
Så hvem profiterer på alt dette, hvis ikke de store firmaer? Ikke de små og individuelle opfindere, de har ikke råd til at håndhæve retten til at tjene på deres egne patenter. Systemet giver arbejde til en masse patentadvokater, men koster firmaer milliarder hvert år. Det kan også give arbejde til videnskabelige forskere, fordi firmaer sponsorerer forskningsafdelinger, så de kan have en stadig strøm af nye opfindelser, som de kan ansøge om patenter for.
Selvfølgelig er det en god ting at få firmaer til at sponsorere forskning, og du kan måske endda sige, at det retfærdiggør patentsystemet. Men ville det ikke være bedre, hvis pengene blev anvendt til gavn for firmaet og dets kunder snarere end til at skaffe ammunition til et evigt dødvande af en patentkrig?
Ville det ikke være bedre, hvis opfindelser gjort af offentligt finansierede forskningsorganisationer så som universiteter blev i det offentlige rum, fordi det offentlige har betalt for dem? I stedet bliver der udtaget patenter, som bliver solgt. Nogle universiteter hævder, at de er nød til at sælge disse patentmonopoler, for ellers kan de ikke lokke nogen til at udvikle deres idéer forretningsmæssigt. Selv om dette er en tvivlsom påstand, tillader en lov i U.S.A., patentering som en del af teknologioverføringen af offentligt finansieret forskning.
En ny trend over det sidste tiår har været en ny form for parasitfirma, der kun lever af at sagsøge andre virksomheder. Parasitterne opkøber patenter og starter så patentkrænkelsessøgsmål mod andre firmaer, der har dybe lommer og en masse at miste. Parasitterne tilbyder licensaftaler mod betaling af nogle få ti- eller hundrede tusindtals dollars, mod en omkostning for offeret på millioner for at forsvare sig selv i en retssag.
Ofrene giver almindeligvis op og betaler licensomkostningen, også selv om de måske til slut kunne have bevist i retten, at patentet var ugyldigt. Så dette er et andet kæmpedræn i firmaformuer forårsaget af patentsystemet. Parasitter indgår ikke krydslicensaftaler, så de repræsenterer en af de værste former for anstødelig brug af patenter.
Krydslicensforsvaret fungerer fint, hvis man har en masse patenter at anvende som ammunition, som et stort firma kan have, men Free Softvare samfundet har kun en håndfuld patenter, som ejes af en håndfuld private udviklere, og ender derfor med at blive de uskyldige tilskuere, der skades af giganternes krig. Eftersom det koster ti- eller hundredetals dollars i retsomkostninger at fremtvinge håndhævelsen af et patent, der kan håndhæves, regner vi ikke med at skaffe mange flere af dem. Så stryg krydslicensforsvaret for nærværende.
Eftersom de fleste software- og forretningsmetodepatenter rent faktisk er ugyldige, hvorfor beviser vi så ikke bare dette i retten? Det koster ofte millioner af dollars og år af tid for at vinde en enkelt patentretssag. Jeg kender ikke ret mange Free Software- udviklere, som har råd til at kæmpe, ikke en gang for et enkelt patent, og vi konfronteres med hundrede tusinder af dem.
Nå, hvorfor reparerer vi så ikke bare patentsystemet? Ja, den bedste måde at ordne det på, kunne simpelt hen være fuldstændigt at befri os fra software- og forretningsmetodepatenter, men de fleste af forslagene til at forbedre patentsystemet prøver simpelt hen kun at gøre patentsystemet en lille smule bedre. For eksempel er der planer om at udstyre patentundersøgere med mere prior art, så de vil kunne afslå flere af de ugyldige patenter, men ikke nær nok til at løse problemet. Sådanne løsninger kan kun blive betragtet som midlertidige og er et dårligt forsvar for, at vi skal klare os igennem, indtil vi virkelig kan løse problemet.
Mulige argumenter for at dræbe software- og forretningsmetode patenter:
Selvfølgelig er der argumentet om at software- og forretningsmetodepatenter ikke fremmer videnskaben og de brugbare kunstarter, og derfor er imod forfatningen. Et andet argument er, at softwarepatenter alle hviler på brugen af et alsidigt stykke hardware, som vi kalder en computer, og at computeren som et stykke hardware er den eneste del, der skulle have været patenteret.
Et andet argument er, at en 20-årig periode for softwarepatenter faktisk er meget længere end opfindelsens praktisk anvendelige levetid. Dette strider imod det forfatningsmæssige krav om, at patenter kun skal gælde for en begrænset periode, fordi opfindelsen er så forældet, at den ikke har nogen tilbageværende værdi på det tidspunkt, hvor den frit kan anvendes af offentligheden, os alle.
Det er let at se dette, fordi en generation af computerteknologi kun dækker over få år.
Tyve år er en uendelighed sammenlignet med hastigheden på computer-teknologiudviklingen eller levetiden på et computerprodukt.
Et argument mod forretningsmetodepatenter er, at det monopol, det kan skabe på en speciel form for forretning, kunne udgøre en overtrædelse af monopollovgivningen.
Et indlysende argument mod at acceptere patenter på software- og forretningsmetoder i andre lande end U.S.A er, at dette vil udgøre en afgift til U.S.A. Disse lande ville bare tage alle deres patentafgifter og sende dem til U.S.A., hvor software- og forretningsmetodepatentejerne findes i dag.
Men det bedste argument for denne afhandling er, at softwarepatenter blokerer for udviklingen af Free Software. I dag er det et irritationsmoment, i morgen kunne det blive meget værre.
Der er firmaer, der ser Free Software specielt GNU/Linux som en indtrænger, der skal skydes ned, en konkurrent, der skal uskadeliggøres. Nogle af disse firmaer har forøget hastigheden med hvilken de ansøger om nye patenter. Det er ikke umuligt, at disse firmaer og deres forretningspartnere kunne starte med at gå efter udviklere af Free Software, en masse, med patentkrænkelsessøgsmål. Eftersom ingen af os i princippet kan få råd til at forsvare os selv, ville de fleste udviklere blive tvunget til at opgive, trække deres software tilbage, og slutte med at deltage i udviklingen af Free Software. Vi må have et forsvar klar, før den dag kommer.
Ironisk nok, er nogle af disse patentindehavere det frie softwaresamfunds egne partnere, firmaer som IBM og HP, som aggressivt har inkorporeret GNU/Linux i deres forretningsplaner og forventer betydelig indtjening fra dette inden længe. Det siges, at IBM har 10 % af softwarepatenterne, og HP er en af de største patenthavere generelt. Det er vigtigt for os at starte en dialog med disse og andre partnere. Det er derfor, jeg har indkaldt til et topmøde om Free Software og lovgivningen. Softwarepatenter vil være et heldagsemne, med The Digital Millenium Copyright Act (DMCA), Uniform Computer Information Transactions Act (UCITA), licensret, og alle andre juridiske emner bliver dækket den følgende dag. Uheldigvis er dette ikke et offentligt møde. Da han blev spurgt, svarede Richard Stallman at, at invitere et offentligt publikum til en forhandling er ikke den bedste måde at nå frem til en aftale. Imidlertid inviterede jeg et stort udvalg af Free Software repræsentanter, som tilsammen dækker alle vore synspunkter, og jeg vil invitere et par stykker mere.
Mødet vil simpelt hen blive en diskussion og en forhandling, intet af det er hugget i sten, men der er et par ting, som de frie software udviklere sandsynligvis vil spørge efter. For eksempel, vil vi nok kræve en vis forsikring om, at vore forretningspartnere ikke vil sagsøge os. Da Eric S. Raymond og jeg spurgte en repræsentant for IBM for nylig, var svaret, at vi vil ikke forfølge vore patentrettigheder mod udviklere af Open Source. HP har heller ikke sagsøgt nogen af os, selv om de heller ikke har udtalt deres holdning i så mange ord. Men måske fortjener Free Software udviklere, IBM´ s, HP´ s og andre firmaers entusiastiske partnere en lidt mere formel forsikring om denne policy og dens fortsættelse.
Et andet emne, vi sandsynligvis vil drøfte, er, hvordan vi kan forsvare en Free Software udvikler, når han eller hun bliver sagsøgt for patentkrænkelse. Det vil nok være fair at spørge vore partnere, som har meget dybere lommer end vore, om at hjælpe med til at rejse en fond til vores forsvar med en organisation som Free Software Foundation (FSF) eller Electronic Frontier Foundation (EFF). Måske skal vi tage hvert enkelt søgsmål op efterhånden som det bliver aktuelt? Med DeCSS retssagerne, fandt vi, at EFF kan forsvare mindre end én sag pr. år. Vi kommer til at behøve mere end det.
Eftersom vor software har vist sig så nyttig og effektiv i vore partneres firmaer, tror jeg, at et Free Software firma vil forhandle udfra en stærk udgangsposition. Vi har bevist vores værdi over for vore partnere, og nu fortjener vi at få at vide, hvor langt de er villige til at gå for os. Forhåbentlig vil dette vise sig under diskussionen på topmødet.
Som du kan se, har vi en masse at tale sammen om både på topmødet og i det Free Software samfund i almindelighed. Mødet bliver afholdt den 31. august til den 1. september i San Francisco, umiddelbart efter Linux Verdenskonferencen samme sted. Derfor vil mange af nøglepersonerne være i byen. HP har generøst lovet nok midler til at dække mødefaciliteter og forplejning og til at dække nogle af udgifterne ved rejse og overnatningsomkostninger for nogle af de Free Software repræsentanter, som ikke kan selv kan betale for deres rejse. HP siger, at de er villige til at have flere ligeværdige med- sponsorer, så konferencen ikke vil se ud til at være hovedsageligt et HP arrangement. SSC har lovet at dække udgifter til rejse og logi for Ricard Stallman, og andre med-sponsorer vil antagelig melde sig før mødet.
Jeg håber, at jeg har fået ryddet nogle misforståelser af vejen, om hvad jeg har arbejdet på, hvis denne artikel har været lærerig for dig, har det ikke været forgæves.
Selvfølgelig er jeg åben over for dine idéer. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, så skriv bare til mig på <bruce (at) perens.com> eller brug det telefon nr., der står på min hjemmeside.
Mange tak
Bruce Perens
[i] Fri software, åben kildetekst er det modsatte af proprietary software, lukket kildetekst.
Oversat af Anne Østergaard,
Bestyrelsesmedlem i Skåne Sjælland Linux User Group med hjælp fra Carsten
Svarneborg, E. Sjørlund og Hanne Munkholm på SSLUGs it-politikliste.
|
|
|
||||||||||||
|
||||||||||||||
| ||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||