Referat af SSLUG's bestyrelsesmøde lørdag den 5. januar 2002 kl. 13 - 17
Til stede:
Peter Toft, Gitte Wange, Patrik Bengtsson, Erik Josefsson, Anne
Østergaard*, Hanne Munkholm, Peter Makholm*, Jacob Sparre, Henrik
Størner
1) Observatører og moderatorer
a) Observatører
Bestyrelsen vælger Kristian Vilmann og Henrik
Størner til observatører for hhv. www-admin og
admin. De er foreslået af formanden. Næste år vi
bestyrelsen bede de enkelte grupper (admin og
www-admin) om selv at foreslå en repræsentant.
b) Moderator
Pto vil gerne trække sig som moderator.
Kristian bliver moderator i stedet, Patrik bliver
"reservemoderator" (ferieafløser).
3) Linux i de fattige lande
Kenneth Geisshirt og Jacob Sparre har tilbudt Peter Gammeltoft
at yde teknisk bistand i et projekt om Linux-computere til de
fattige lande. Han vil gerne bruge SSLUG's navn i ansøgningen.
Vi kan godt godkende hans formuleringer/brug af vores navn. Vi
kan evt. tilbyde en postliste og anden infrastruktur. SSLUG's
øvrige involvering vil bestå af medlemmernes indsats, ligesom
det er tilfældet med SSLUG's andre projekter.
(Først midtvejs i dette punkt kom Anne Østergaard og Peter Makholm)
2) Roller
a) Presse
Hvad er pressechefens rolle? Gitte foreslår at Erik Lange fra
MMManager kan lave video interviews vi kan sende til
journalister. Gitte kan være gruppeleder i en pressegruppe.
Anne vil godt være med. SSLUG burde udsende en årlig PM med hvad
vi har gang i i øjeblikket.
b) International politik, rejsemuligheder
Støtteforening for fri software er på vej. Hans Schou, Henrik
Størner, Ole Tange og Lars Madsen mødtes torsdag d. 3. januar
og lavede vedtægter.
4) Softwareregnskab
Hvad er formålet med softwareregnskabet? At vise at vi kan
køre en forening som vores på næsten udelukkende OSS, eller om
vi skal af med ikke-Open Source for en hver pris. Jacob: En
lejlighed til at vise pressen, hvordan man kan køre en så stor
forening næsten udelukkende på Open Source. Regnskabets formål
er at dokumentere licenserne på den software vi anvender, og kan
bruges til pr-aktivitet.
Softwareregnskabet har ikke til formål at pålægge admin at
anvende ren Open Source. Admin skal vælge det de til enhver
tid finder er det bedste og mest hensigtsmæssige til formålet.
Her er licensen kun et af flere hensyn. Admin er ansvarlig
for at lave softwareregnskabet. Kassereren fremlægger
softwareregnskabet ved generalforsamlingen.
5) Mødehåndtering
Pto: Situationen er blevet bedre. Peter Makholm og Henrik Grove
har gjort en masse, men vi skal huske at opfordre andre
medlemmer til at give en hånd med.
Flere installfester. Der er ved at komme møder igang i Lund.
Pga. god succes vil vi forsætte med med hyggemøder med
småforedrag ca. hveranden måned. Har man lyst til at hjælpe
eller at holde et større eller mindre foredrag, opfordres man
til at skrive til sslug-moede@sslug.dk.
6) EU-direktivforslaget
Vi skal kommentere EU-direktivforslaget om softwarepatenter
når det kommer, og skal allerede nu begynde at overveje hvem
vi vil sende kommentarerne til. Anne beder Erik om at skaffe
e-postadresser på ministerier mv. Der kan risikeres at komme
et stort pressemøde i Bruxelles lige pludselig, vi skal
hurtigt afsted til.
Man kan følge med i forberedelserne af EU's Ministerrådsmøder
på: http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/
7) Samarbejde med andre IT-foreninger
SSLUG er åben overfor et evt. samarbejde med andre IT-
foreninger, men vil tage konkret stilling fra sag til sag. Det
kunne være en god ide med et fællesmøde, hvor foreningerne
kan orientere hinanden om sine mål, prioriteringer og
arbejdsmåder. Forslag til de øvrige foreninger kunne for eksempel i
være: Dansk Dataforening, Dataföreningen, Prosa, Ingeniørforeningens
IT-gruppe (IDA-IT), BSD-dk, LUG'erne i DK og SE, DKUUG, Digital
Rights, sikkerhedsforum.dk.
8) Status for konferencer
LinuxForum kører på skinner. Økonomien ser god ud. IBM er
hovedsponsor.
NTI: DKUUG er nok ikke med. Måske skal SSLUG selv tage kontakt
til arrangørerne.
Uptime? Hvis der kommer en uptime kan SSLUG måske prøve at være
med der.
9) Mål for 2002
* Flere skal vide noget om Linux og Open Source
* Demoday skal arrangeres bedre i DK (indkøbscentre er nok et bedre sted
end biblioteker lørdag eftermiddag). Evt. oftere end kun på Linux'
fødselsdag.
* Arbejde for at flere får lettere ved at blive aktive i SSLUG (Bliv
aktiv i SSLUG HOWTO).
* Månedsbrev med status og aktiviteter: Hvad rører sig i SSLUG
(Revolutionens tilstand)
* Få et punkt på programmet på EU's IST-konference i København (Bella
Center) i december 2002.
Ideer bestyrelsen fik som vi ikke har tid til selv at gøre noget ved:
1) Sommerfest i SSLUG
2) Låne en bogbus med IT- og netinstallation og køre rundt i
sommerlandet
3) Deltage i kulturnatten
9½) Evt.
a) Rejsekonto (Sparre)
Der står 341,60 DKK på SSLUG's softwarepatentrejseaktivitetskonto.
Det foresloges og besluttedes at Anne får dem til delvis dækning for
udgifter hun har haft i forbindelse med IST-konferencen i december
2001.
b) Domæner (Pto)
De enkelte domæner sponseres af forskellige personer i SSLUG.
Formanden sender jævnligt status for denne konto ud på
sslug-forening@sslug.dk.
10) Status for foreningens servere
a) Diskplads
Vi mangler diskplads på begge maskiner. ht://dig giver problemer,
vi må skære ned på vores mirroring. Vi ønsker os derfor nye
diske. Vi sætter det på forsiden.
Ønskeliste:
2 styk Ultra160 SCSI diske, 36 GB eller større. En enkelt 73 GB
disk vil også være fint.
F.eks. Seagate Cheetah 36 XL, Seagate Barracuda 36 ES, eller IBM
UltraStar 36 LP eller LZX
b) Sikkerhedskopiering
1) Tyge
Der har været forvirring om om der tages
sikkerhedskopier på Tyge. Det gør der, men
ikke "ud
af kontoret". Björn Nilsson har en løsning
så der kan laves sikkerhedskopier på en af
NBI's båndstationer, hvis vi kan acceptere
sikkerheden.
2) www
Fungerer så vi kan lave "bare metal recovery" (et fint
ord Henrik kan).
c) Opgradering af systemer
Vi har kørt Red Hat siden vi startede og har kørt Red Hat 6.2 i
et par år. Dvs. 2.2 kerne mv. Vi vil måske få bedre
performance hvis vi kører 2.4.
* Skal vi opgradere?
* Til en nyere Red Hat?
* Til en anden distribution?
Makholm: Uanset hvilken distro vi kører vil vi favorisere een.
Jacob Sparre foreslår at skifte til en distribution der har styr på
hvilke licenser der er på pakkerne. Størner: Debian har styr på
det. Makholm+Sparre: Nej ikke helt. Bedre styr på det.
Pto foreslår at opgradere i løbet af foråret/sommeren. Hanne:
Vi bør køre Red Hat eller Debian fordi det er de to systemer folk
har kompetencer indenfor.
* Skal vi opgradere PHP?
Vi enes om at diskussionen skal tages i admin eller www-admin.
11) Fremtidig arkitektur
* Sparre: Web, news og mail er ikke integreret godt nok.
Historik: Mail-listerne var der først, så kom news, så kom
web arkiv. Praktisk: Der er et problem med adgangskontrol til
news. Man skal tilmelde sig maling lister, man skal ikke
tilmelde sig til news. Men det løses ved at man skal tilmelde
sig til annonce før man kan poste til news. Vi bør lægge news
serveren som det centrale. Men der er et problem med
postløkker (mail loops), hvis folk der f.eks. har autosvar når
de er på ferie. Jacob vil spørge Lugnet om deres opsætning mht.
integration mellem web arkiv, news og mail.
* Hanne: ht://dig fungerer ikke godt til søgning i postarkiv.
Dette skal forklares til Kristian så han kan gøre noget.
Evt. kan vi stoppe med at lave ht://dig søgning i postarkiv,
og lade google gøre arbejdet.
12) Evt. (2. del)
a) På baggrund af regeringsskiftet i DK er det
en god ide, hvis SSLUG anmoder de nye ansvarlige
ministre på IT-, erhvervs- og undervisningsområdet om
et møde, hvor vi kan redegøre for foreningens
synspunkter med hensyn til blandt andet vor modstand
mod softwarepatenter, at vi går ind for brugen af Open
Source-programmer og åbne standarder i offentlig
forvaltning, og at vi ønsker, at DK får en plan for
fremme af e-forvaltning med interoperabilitet og
gennemsigtighed. Specielt vil vi pege på, at brugere
frit skal kunne vælge hvilket styresystem, de ønsker
at anvende, når blot dette overholder de
internationalt anerkendte standarder. Ligeledes kan
vi pege på vigtigheden af, at skoleelever lærer om
forskellige typer softwares fordele og ulemper og får
en forståelse af disse systemers muligheder og
opbygning.
b) Vi er en tosproget forening:
Mere fokus på den dansk/svenske identitet i foreningen, og
aktiviteter i den forbindelse. F.eks. ordlisteprojekter.