Høringssvar fra foreningen SSLUG vedr.:"Softwarepatent-direktivforslaget"

[Anne Østergaard <sslug@sslug>]

Nu er dette svar fra SSLUG afsendt til PVS med kopi til Industri- og
Erhvervsministeriet:


Til Patent-og Varemærkestyrelsen

Hermed fremsendes: 

Høringssvar fra foreningen Skåne Sjælland Linux User Group

Vedr: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
      om "computer-implementerede opfindelsers" patenterbarhed

      KOM(2002) 92 endelig
      2002/0047 (COD)

   SAMMENFATNING

   Direktivforslaget vil legalisere patentering af software.

   Direktivforslaget vil legalisere patentering af forretningsmetoder
   lavet i software.

   Dansk lov friholder eksplicit software og forretningsmetoder fra
   patentering. Direktivforslaget vil derfor kræve en dansk lovændring.

   Ingen videnskabelige rapporter viser, at softwarepatentering skulle
   have en gavnlig virkning på samfundet.

   Softwarepatentering vil have en skadende virkning på samfundet.

   SSLUG er for en harmonisering af softwarepatentlovgivningen, men er
   imod softwarepatentering.


   INDLEDNING

   Vi er glade for muligheden for at deltage i diskussionen om
   EU-kommissionens direktiv om patenterbarhed af
   "computer-implementerede opfindelser". SSLUG har siden starten i 1995
   talt for åbne standarder, åben kildekode og friheden til at vælge, og
   vi har aktivt deltaget i den offentlige debat om softwarepatenter
   siden EU-kommissionens høring efteråret 2000. Spørgsmålet diskuteres
   livligt af vore medlemmer (vi er nu lidt over 6000) på vor
   mailingliste sslug@sslug og har været et punkt på
   dagsordenen på flere bestyrelses- og årsmøder.

   Desværre har vi måttet konstatere at den offentlige debat ikke altid
   har været ærlig, åben og demokratisk. Med skræmmende regelmæssighed
   har det vist sig, at stærke økonomiske interessegrupper og
   repræsentanter for patentsystemet ikke har været interesserede i det
   grundlæggende spørgsmål om hvorvidt patent på "computer-
   implementerede opfindelser" er ønskværdigt i samfundet, i stedet 
   har de snarere argumenteret for at patentsystemet skal tjene deres
   egne interesser. Her kan nævnes den forkerte påstand om, at der 
   skulle findes videnskabeligt belæg for at open source software 
   (OSS) ikke skades af softwarepatenter[1] og ignorering af 
   115712 underskrifter mod softwarepatenter[2].

   Vi er netop nu vidne til en parallel, hvor patent på gener
   legaliseres til trods for statslige rapporter[3] og en 
   massiv opinionsdannelse [4].

   BAGGRUND

   Direktivet drejer sig om langt mere end blot tekniske spørgsmål. I
   september 2000 afholdt den Europæiske Patentorganisation (EPO) i
   München en Diplomatkonference[5] om en eventuel revision af Den
   Europæiske Patentkonvention (EPC). Et af ændringsforslagene var, at
   computerprogrammer skulle stryges fra Artikel 52.2.c[6] i EPC. Det
   blev besluttet ikke at foretage ændringer af Artikel 52.2.c, før den
   Europæiske Union (EU) havde gjort sin holdning klar. Denne
   stillingtagen i EU skulle basere sig på en detailleret analyse af
   forslagets økonomiske, tekniske og juridiske konsekvenser.

   Forslaget var et forsøg på at tilpasse patentkonventionens ord, altså
   lovgivningen, til den fortolkning som EPO allerede praktiserede, en
   praksis hvor EPO allerede nu udstedte softwarepatenter. I følge visse
   danske jurister er denne praksis i orden, eftersom en lov der er
   gyldig i Danmark kan tilsidesættes af en appelinstans i EPO[7]. Selv
   om dette skulle være rigtigt, så har en mellemstatslig organisation i
   følge den danske grundlov ikke ret til at træffe beslutning om
   procedurer eller regler, som begrænser grundlæggende
   frihedsrettigheder så som ytringsfriheden, erhvervsfrihed og
   ejendomsretten[8]. At softwarepatenter påvirker den enkelte
   programmør og den enkelte virksomhed på disse punkter er uden for
   enhver tvivl [9,10]. Den svenske regering meddelte, at Sverige havde
   konstitutionelle problemer med forslagets "transfer of power"[11] fra
   medlemsstaterne til EPO. SSLUG har tidligere gjort 
   Erhvervsministeriet opmærksom på, at vi mener, at det samme problem 
   gør sig gældende i Danmark og vil gerne benytte lejligheden til at 
   rejse dette spørgsmål igen.

   Skandinavisk retspraksis har i flere domme vist sig at adskille sig
   fra EPOs når det gælder forretningsmetoder. Vi ser også en stor
   forvirring inden for for eksempel det svenske Patent og
   registreringsverket (PRV), som i en forklarende tekst om patenter på
   computerprogrammer skriver "affärsmetoden kan vara en apparat som
   löser ett problem på ett tekniskt vis och då kan du patentskydda
   metoden"[12]. Der kommer også modstridende signaler fra EPO hvor R.
   Grossenbacher i november 2000 sagde, at "methods of doing business
   therefore remain patentable"[13], og nu siger, at forretningsmetoder
   "per se" er undtaget fra patentering[14].

   EU-KOMMISIONENS HØRING.

   EU-kommissionen iværksatte efter diplomatkonferencen en høring. Men
   landenes svar på EU-kommissionens spørgsmål var meget tøvende og
   tilbageholdende med hensyn til en udvidelse af patentområdet.
   Eurolinux Alliance startede en webside mod softwarepatenter og
   formidlede ca. 1400 høringssvar. EU-kommissionen har indtil nu ikke
   præsenteret en systematisk gennemgang af de indkomne svar.

   En simpel statistik fra høringens svar viser væsentlig divergens[15]:

   For softwarepatenter:

   85 ud af 1447 svar: 6%

   I mod softwarepatenter:

   1362 ud af 1447 svar: 94%

   Vi kan altså konkludere, at undersøgelsen viser, at der er stort
   flertal mod softwarepatenter. Teksten til EU-direktivet vælger at 
   se bort fra hovedparten af de svar, der er i mod softwarepatenter, 
   og konkluderer derfor, at der er et flertal for softwarepatenter.
   Men da deltagerne i undersøgelsen var self-selecting, så kan man 
   ikke drage nogen kvalitative konklusioner. Derfor er både 
   førstnævnte og sidstnævnte konklusion forkerte.

   Høringen kan ikke bruges til kvalitative konklusioner, men den kan
   bruges som grundlag for en debat om softwarepatentering. Flere af de
   indsendte svar som for eksempel det fra Günter Schölch[16], Kahin
   Brian[17], Nicolas Pettiaux[18], og EuroLinux Alliance´s officielle
   svar[19], indeholder grundlæggende og gennemgribende analyser. 
   Det er uheldigt, at disse analyser aldrig er blevet taget op 
   til drøftelse med EU-kommissionen, DG Indre Marked.

   UNDGÅ LOVSJUSK

   I EU's e-Europe aktionsplan er det en defineret prioritet at finde
   svar på, hvordan kultur og videnskab har indflydelse på
   softwareøkonomien i Europa. Dette erbejde er påbegyndt for nylig og
   SSLUG finder, at den foreslåede direktivtekst ikke harmonerer med de
   opstillede målsætninger. Denne kritik er også blevet fremført af
   Frankrigs industriminister C. Pierret[20].

   For at et direktivforslag skal kunne diskuteres må der tilvejebringes
   videnskabelige undersøgelser, der kan forudse om konsekvenserne vil
   være positive eller negative for:

     * Europæisk softwareinnovation
     * Innovation inden for Open Source og Fri software
     * Software-udgivere
     * Software-udviklere
     * Software-forbrugere

   Parterne er meget uenige om, hvilke konsekvenser direktivet vil have
   på disse områder.

   Vi mangler en samlet undersøgelse, som belyser sagen fra begge
   parters side, og som begge parter mener beskriver problemet 
   fyldestgørende. Det er så op til politkerne at afveje 
   argumenterne og træffe en afgørelse ud fra hvilke argumenter,
   de mener vejer tungest.

   Hvis man derfor vedtager en lov uden disse videnskabelige
   undersøgelser er gennemført, så er risikoen for lovsjusk stor.

   SSLUG ser positivt på at patentpraksis gøres mere gennemskuelig og at
   Europæisk patentpraksis harmoniseres, desværre er det ikke SSLUGs
   forventning at EU-kommissionens direktiv vil have nogen positiv
   effekt.

   KRITIK AF DIREKTIVTEKSTEN

   "Da softwarebranchen i dag har nået en vis modenhed, er det i mange
   tilfælde blevet vanskeligere og dyrere at forbedre software, og
   samtidig kan sådanne forbedringer nemt kopieres."

   Der er intet bevis for, at "det i mange tilfælde blevet vanskeligere
   og dyrere at forbedre software". Tværtimod må man sige, at selv hvis
   man ikke benytter fri software, så er det blevet nemmere at forbedre
   software (f.eks. på macroer og Microsoft Visual Basic for
   Applications). Det er korrekt, at software (herunder forbedringer)
   nemt kan kopieres, men det gælder jo også for forbedringer, der
   hverken har opfindelseshøjde eller nyhedsværdi, og disse kan sagtens
   være mere arbejdskrævende end selve den del, som er ny og har 
   opfindelseshøjde.

   "En opfindelse, der offentliggøres, kommer også samfundet som helhed
   til gode, idet den fører til tekniske fremskridt, som andre opfindere
   kan arbejde videre på."

   Dette er kun sandt, hvis andre opfindere læser offentliggørelsen.
   Programmører læser ikke patenter.

   "Så selv om der var meget færre svar i denne kategori end i den, der
   støtter open source-indfaldsvinklen, kan der næppe være tvivl om, at
   der ligger størst økonomisk vægt - målt i antal arbejdspladser og
   samlede investeringer - bag den holdning, der går ind for en
   harmonisering i tråd med høringsoplægget."

   Dette vil være en forkert konklusion. Man kan intet sige kvantitativt
   om undersøgelsen, idet undersøgelsesgruppen var self-selecting.
   Drager man en kvantitativ konklusion ud fra undersøgelsen, så begår 
   man altså en grov statistisk fejl. Det vil svare til, at lave en 
   undersøgelse om softwarepatenter, som er åben for alle, men som kun
   bliver annonceret SSLUGs hjemmeside. Man vil ikke kunne forvente at
   få et statisktisk repræsentativt svar fra hele samfundet.

   "Et af hovedmålene var at udarbejde en brochure, der kunne gøre disse
   virksomheder mere bevidste om de metoder, der findes til beskyttelse
   af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at oplyse dem om disse
   metoder." "De SMV'er, der svarede, var generelt ikke ret bevidste om
   patenter som et middel til beskyttelse af deres produkter. Patenter
   blev betragtet som komplekse, dyre og vanskelige at håndhæve for små
   virksomheder og derfor som mindre nyttige end ophavsret eller
   uformelle beskyttelsesmidler. SMV'erne vidste heller ikke meget om
   mulighederne for at anvende patenter som en kilde til teknisk
   information."

   Dette vil være at sætte systemet før mennesket. Vi ved, at udviklerne
   traditionelt ikke har benyttet softwarepatenter til at hindre den fri
   konkurrence. I stedet for at rette systemet ind efter denne
   tradition, så vil man i EU ændre udviklernes tradition til at 
   indpasse sig efter et system, som de reelt ikke har haft indflydelse
   på. Langt de fleste udviklere har _ikke_ haft kontakt til Patent- 
   og Varemærkestyrelsen og er derfor ikke blevet hørt om lovgivningen
   på området.

   "Disse resultater sætter fokus på behovet for at øge SMV'ers viden og
   udgør en særlig udfordring for fagfolk og for dem, der er ansvarlige
   for forvaltningen af de forskellige systemer."

   Eller rettere: Disse resultater sætter fokus på behovet for at øge
   lovgivernes viden om SMVs måde at arbejde på, så lovgiverne kan give
   bedre muligheder for SMVs naturlige måde at arbejde på. Resultaterne
   bør ikke bruges til at trække et system ned over hovedet på SMVer,
   som ikke er naturligt for dem.

   "For at skabe ensartede betingelser for beskyttelse af
   computer-implementerede opfindelser i Europa og USA kunne man have
   anlagt den betragtning, at beskyttelsesmulighederne bør udvides og
   EU's patentlovgivning bringes mere i overensstemmelse med USA's. Man
   kunne især have overvejet at tillade patentering af
   computer-implementerede forretningskoncepter".

   Eller man kunne have påvirket USA til bringe deres patentlovgivning
   mere i overensstemmelse med EU's. Derved undgår man et knæfald for
   USA, men hjælper istedet europæiske SMVer. Man undgår også at få
   amerkanske tilstande, hvor blandt andet putting i golf er patenteret.

   "The Economic Impact of Patentability of Computer Programs"
   (http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/studyintro.htm)
   bruger USA som testcase. Den konkluderer følgende: Softwarerelaterede
   opfindelsers patenterbarhed har bidraget til væksten i den
   amerikanske softwarebranche og især til væksten i SMV'er og
   uafhængige softwareudviklingsvirksomheder, så disse er blevet til
   forholdsvis store eller endog meget store virksomheder".

   Denne rapport refereres der til gentagne gange i teksten til
   EU-direktivet, men dens konklusion er misvisende.

   Rapporten ser, at mange succesfulde softwarevirksomheder har
   softwarepatenter - ergo, så må softwarepatenter have gavnet disse
   virksomheder. Den ser til gengæld ikke på, hvorvidt det ville have
   gavnet disse virksomheder _mere_ hvis der ikke havde været
   softwarepatenter overhovedet. Der står heller ikke noget om hvor
   mange virksomheder, der har lidt skade fordi andre havde 
   softwarepatenter. Kun vinderne nævnes.

   Men rapportens konklusion kunne lige såvel være: Hvis ens
   konkurrenter har softwarepatenter, så er man også selv nødt til at 
   have det - så man har noget at bytte med, ellers overlever man 
   ikke. Men hvis ingen har softwarepatenter, så ville virksomheden 
   helt slippe for denne adminstrative byrde, og ville i stedet 
   kunne koncentrere sig om at lave mere udvikling for at være 
   foran i konkurrencen.

   Rapporten viser altså ikke, at softwarepatenter har været til gavn
   for softwareudviklingen i USA.

   "Det erkendes dog i undersøgelsen [se ovenfor], at det ikke er
   påvist, at disse forbehold [en del argumenter i mod 
   softwarepatenter] overskygger de positive virkninger af 
   patenterbarheden af computer-implementerede opfindelser i USA."

   Endnu en reference til rapporten med den forkerte konklusion.

   "Sluttelig er det ifølge undersøgelsen ikke påvist, at uafhængige
   europæiske softwareudviklere har været negativt berørt af store
   virksomheders eller selv andre softwareudvikleres patentpositioner."

   Og det lyder meget sandsynligt: Ikke endnu. Det skyldes bl.a. at
   patenter ikke behøver at blive håndhævet og derfor kan ligge og vente
   på at eksplodere som en landmine. Hvis E-handelspatentet konsekvent
   blev håndhævet, så ville der nok være en anden stillingtagen til
   dette.

   "Som svar på spørgsmålet om, hvilke computer-implementerede
   opfindelser, der kan siges at være af "teknisk karakter", må man af
   den nylige sag: "Controlling pension benefits system 20" drage den
   konklusion, at alle programmer, der kører på en computer, pr.
   definition er tekniske (fordi en computer er en maskine) og derfor
   passerer denne grundlæggende hindring for at være en "opfindelse"."

   Konklusionen på dette må være: Man kan ikke patentere software alene.
   Men hvis det er software, der kører på en computer, så er det noget
   andet - til trods for at software kun virker, når den kører på en
   computer. Dette "noget andet" opfylder EPOs krav om "teknisk
   karakter", således at dette "noget andet" ikke falder ind under
   undtagelsen i Patentlovens §1 stk 2 pkt. 3. Al software, som har
   opfindelseshøjde og er nyt, vil derfor kunne patenteres, hvis
   direktivet bliver gennemført.

   Med andre ord: Dette er en generel legalisering af
   softwarepatentering.

   "Den blotte tilstedeværelse af en algoritme udgør ikke et anvendeligt
   kriterium til at sondre mellem patenterbare og ikke-patenterbare
   genstande."

   Med andre ord: Bare fordi noget er en algoritme, så betyder det ikke,
   at den ikke kan patenteres.

   "Af ovenstående følger, at man ikke kan få eneret på en abstrakt
   algoritme som sådan. De almindelige regler for patenterbarhed
   betyder, at et patentkrav på en opfindelse, der er baseret på 
   en bestemt algoritme, ikke omfatter andre anvendelser af denne 
   algoritme."

   Hvis en algoritme er beskrevet som software, så er der ikke længere
   tale om "en abstrakt algoritme som sådan", og denne kan derfor godt
   patenteres.

   Med andre ord: Dette er en generel legalisering af patentering af
   software-algoritmer.

   "Virksomheder i udvikling, der overvejer, hvor de skal placere nye
   anlæg, eller hvorvidt de skal gå ind på nye markeder, vil formentlig
   også træffe deres beslutninger ud fra, hvor sikre de kan være på, at
   de lokale domstole vil beskytte computer-implementerede opfindelser."

   Mon ikke også de vil træffe deres beslutning ud fra, hvor sikre de
   kan være på, at de ikke får patentsøgsmål som følge af at have 
   krænket softwarepatenter uden at vide det?

   "Ovenstående forventes at sikre, at patenter på
   computer-implementerede opfindelser i Fællesskabet får en positiv
   indflydelse på innovation og EU's erhvervsliv, og at de ikke
   indskrænker konkurrencen urimeligt."

   Det er ikke tydeligt, hvem der foretager denne vurdering. Men den
   stemmer ikke overens med patentteorien, der siger, at hvis et område 
   klarer udvikling i fri konkurrence, så vil det virke skadende på den 
   fri konkurrence at indføre patenter. Hvis der derimod ingen udvikling
   er på et område, så vil patenter virke fremmende på udviklingen uden
   at skade den fri konkurrence. Da langt de fleste væsentlige 
   udviklinger inden for softwareindustrien ikke er patenterede, så 
   beviser den fri konkurrence altså at kunne klare udviklingen inden
   for softwareområdet.

   Som eksempler på revolutionerende teknologier, som er udviklet i fri
   konkurrence uden softwarepatenter, kan nævnes: 1945 Hypertext
   (weblinks eller henvisninger), 1953 Huffman codes (datakomprimering),
   1966 Stavekontrol, 1968 Grafiske interfaces (i modsætning til
   tekstbaseret interface), 1971 Email, 1972 Tekstbehandling, 1972
   Internet, 1978 regneark, 1989 WWW, 1994 Web-søgemaskiner, 1995 Aktivt
   web-indhold (f.eks. java), 1996 Webmail.

   Hvis softwarepatentering skulle have en gavnlig effekt på
   udviklingen, burde det være let at fremvise en tilsvarende liste 
   med udbredte teknologier, som har været revolutionerende for 
   softwarebranchen. Ingen undersøgelser har præsenteret en sådan 
   liste. To eksempler, som kunne være på en sådan liste, er: 
   RSA-kryptering og MP3-musikkomprimering, og også til disse 
   teknologier har den fri konkurrence i løbet af kort tid lavet 
   alternativer (kaldet hhv. Elliptic Curves og Ogg/Vorbis).

   "Patenter på computer-implementerede opfindelser er vigtige for alle
   virksomheder i softwarebranchen, herunder små og mellemstore
   virksomheder. Men SMVer har ofte kun få eller ingen erfaringer med
   patentsystemet."

   Traditionelt har patenter ikke været vigtige i softwarebranchen, og
   de er det heller ikke for SMVer . Tværtimod er den fri konkurrence
   vigtig for SMV i dag. At SMVer ikke har erfaring med patentsystemet
   underbygger påstanden om, at de ikke er vigtige for SMVer i dag.
   Derimod gælder om at være foran konkurrenten i udviklingen - ikke ved
   at holde konkurrenten tilbage, men ved selv at udvikle videre.

   "For at SMVer til fulde kan få gavn af de forskellige muligheder,
   patentsystemet giver, skal de have uhindret adgang til oplysninger
   om, hvordan man opnår patentbeskyttelse, og om de fordele, der er
   forbundet med denne beskyttelse, samt om betingelserne for at opnå
   patenter på deres egne opfindelser, for at licensere disse og for at
   skaffe sig patentlicenser fra andre patenthavere."

   Dette er at tvinge SMV ind i et system, som de ikke selv har
   interesseret sig for. Det er at tvinge markedskræfterne ind i
   unaturlige rammer.

   "Den foreslåede fællesskabsforanstaltning er i overensstemmelse med
   subsidiaritetsprincippet, eftersom dens mål ikke kan gennemføres på
   nationalt plan. Faktisk har der i mange år været forskelle i
   medlemsstaternes retspraksis og administrative praksis med hensyn til
   computer- implementerede opfindelser, og der er ikke tegn på, at der
   vil ske en tilnærmelse af denne praksis, hvis der ikke gribes ind med
   lovgivning. Da virkningerne af denne praksis er grænseoverskridende,
   kan målene kun gennemføres på fællesskabsplan."

   Dette er SSLUG til gængæld 100% enig i.


   "At udtrykket " prima facie " er anvendt til at bestemme "nye
   karakteristika", betyder, at det ikke er nødvendigt at påvise faktisk
   nyhedskarakter (f.eks. ved at foretage en efterforskning) for at
   afgøre, om en potentiel opfindelse er omfattet af denne definition."

   Hvis dette betyder, at man ikke behøver at vise, at ens opfindelse er
   ny for at kunne få patent på den, så vil effekten af dette være, at
   vi får udstedt en stribe patenter, som kan omstødes pga. kendt teknik
   (prior art). Men omstødelse er naturligvis ikke gratis - hverken i
   økonomisk betydning eller i menneskelige ressourcer.

   Derfor vil softwarepatenter være skadelige for samfundet.

   "Men en algoritme, der er defineret uafhængigt af et fysisk miljø,
   opfylder ikke definitionen på en "computer-implementeret opfindelse"
   og hører ikke ind under et teknologisk område."

   Dette skal forstås som: Hvis algoritmen kører på en computer, så kan
   den patenteres.

   "I henhold til stk. 2 er det en forudsætning for, at en
   computer-implementeret opfindelse har opfindelseshøjde, at den yder
   et teknisk bidrag, dvs. et bidrag til det aktuelle tekniske niveau,
   som ikke er indlysende for en fagmand (artikel 2). Dette skal 
   betragtes som en præcisering - ikke en erstatning - af den definition
   af opfindelseshøjde, der findes i Den Europæiske Patentkonventions
   artikel 56, i henhold til hvilken en opfindelse anses for at have
   opfindelseshøjde, hvis den i forhold til det aktuelle tekniske niveau
   ikke er indlysende for en fagmand."

   Og dette krav til opfindelseshøjde er det krav, som har givet os
   E-handelspatentet. Med andre ord: Dette krav er ikke skridsikkert.

   "Af ovenstående følger, at en opfindelse, som for nogle aspekters
   vedkommende henhører under et område for genstande, som er udelukket
   i henhold til artikel 52, stk. 2 (f.eks. et forretningskoncept),
   alligevel kan være patenterbar, hvis der foreligger et
   ikke- indlysende teknisk bidrag."

   Så forretningsmetoder er dermed også patenterbare, hvis blot de kører
   på en computer. Iflg. Patentloven §1 stk. 2 kan man ikke patentere
   forretningsmetoder. Så dette vil kræve en ændring af den danske
   patentlov.

   KRITIK AF DIREKTIVETS BETRAGTNINGER

   "(1) Gennemførelsen af det indre marked indebærer, at hindringerne
   for den frie bevægelighed og konkurrencefordrejningerne fjernes, og
   at der samtidig skabes et gunstigt klima for innovation og
   investeringer."

   Enig.

   "I den forbindelse er beskyttelsen af opfindelser ved hjælp af
   patenter en væsentlig betingelse for et vellykket indre marked."

   Stærkt uenig. Ingen videnskabelige undersøgelser viser, at dette
   skulle gælde for software.

   " Det er vigtigt med en effektiv og harmoniseret beskyttelse af
   computer- implementerede opfindelser i alle medlemsstater for at
   opretholde og fremme investeringerne på dette område."

   Der er ingen videnskabelige undersøgelser der viser, at
   softwarepatenter fremmer investeringer.

   "(2) Der er forskel på beskyttelsen af computer-implementerede ..."

   Enig.

   "(3) De forskelle, der er opstået, kan blive endnu større, ..."

   Enig.

   "(4) Den stadig større udbredelse og anvendelse af edb-programmer på
   alle teknologiske områder og deres verdensomspændende udbredelse via
   Internet er en kritisk faktor for teknologisk innovation. Det er
   derfor nødvendigt at sikre et optimalt klima for udviklere og brugere
   af edb-programmer i Fællesskabet."

   Enig. Læg mærke til: "sikre et optimalt klima for udviklere og
   brugere af edb-programmer". Det er ikke for at sikre et optimalt 
   klima for patentfirmaerne. Alligevel bliver patentfirmaerne spurgt 
   til denne høring. Man spørger måske udviklernes chef, men ikke 
   udviklerne selv. Det vil være urimeligt at forestille sig, at 
   ledelsen i virksomheden rent faktisk har fingeren så meget på 
   pulsen, som udviklerne selv. Derfor skal man naturligvis ikke 
   kun spørge ledelsen, men også gå direkte til udviklerne.

   "(5) Medlemsstaternes fortolkning af lovbestemmelserne bør 
   derfor ..."

   Enig.

   "(6) Fællesskabet og dets medlemsstater er bundet af aftalen om
   handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS)"

   Hvis USA kan nægte at honorere stål-aftalen og Kyoto-aftalen, så kan
   EU også nægte at honorere TRIPS-aftalen.

   "(7) ... Disse undtagelser gælder dog kun og er kun berettigede i det
   omfang, hvor en patentansøgning eller et patent vedrører disse
   genstande eller aktiviteter som sådan, fordi de som sådan ikke
   henhører under et teknologisk område."

   Dette er skrevet i kancellisprog og vil ikke kunne forstås af bonus
   pater (en almindelig fornuftig mand).

   "(8) ... Patentrettigheder beskytter innovation i samfundets
   interesse som helhed; de må ikke anvendes konkurrencebegrænsende."

   Sætningen er i modstrid med sig selv: 'patentrettgheder' virker altid
   'konkurrencebegrænsende' i et eller andet omfang. Inden for software
   er antallet af spillere kollosalt, så et softwarepatent vil virke
   konkurrencebegrænsende på kollosalt mange, mens inden for medicin er
   antallet af spillere langt mindre - her vil den
   konkurrencebegrænsende virkning sandsynligvis være mindre.

   Derfor vil softwarepatenter være skadelige for samfundet.

   "(14) Retlig beskyttelse af computer- implementerede opfindelser bør
   ikke kræve indførelse af en særlig lovgivning til erstatning af
   medlemsstaternes patentlovgivning."

   Det er der heller ikke behov for: Ophavsretsloven dækker alt, hvad
   der er computer- implementeret.

   "Det primære grundlag for retlig beskyttelse af
   computer- implementerede opfindelser bør fortsat være
   medlemsstaternes patentlovgivning, som bør tilpasses og suppleres
   på en række konkrete punkter som anført i dette direktiv."

   Uenig. Den primære grund til ikke at give monopol på
   computer- implementerede opfindelser bør være, at den fri konkurrence
   har bevist, at den sagtens kan drive udviklingen, idet alle
   væsentlige softwareudviklinger ikke er patenterede.

   KONKLUSION

   SSLUG henstiller at direktivet ikke vedtages.



   På vegne af bestyrelsen for Skåne Sjælland Linux User Group

   Med venlig hilsen

   

   Anne Østergaard
   Bestyrelsesmedlem

   ----------------------------
   Henvisninger:
  
  [1] http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/artikkel?SearchID=73095360151098&;
      Avis=IG&Dato=20020308&Kategori=IT&Lopenr=103080033&Ref=AR
  [2] http://petition.eurolinux.org
  [3] http://www.etiskraad.dk/publikationer/beret010/bilag11.htm
  [4] http://www.unesco.org/courier/2001_04/uk/droits.htm
  [5] http://www.european-patent-office.org/epo/dipl_conf
  [6] http://www.european-patent-office.org/legal/epc/e/ar52.html
  [7] Kim G. Hansens afhandling om "Patentering af softwarerelaterede
      opfindelser" (side 210)
  [8] Danmarks Riges Grundlov §20
  [9] http://bladeenc.mp3.no/skeleton/oldnews.html (1998-09-20 The
      Fraunhofer situation)
  [10] http://www.softwarepatenter.dk/it-virksomheder.html
  [11] http://www.european-patent-office.org/epo/dipl_conf/pdf/
       em00010.pdf
  [12] http://www.prv.se/pdf/blanketter/patent/dator_affar.pdf
  [13] http://www.european-patent-office.org/news/pressrel/
       2000_11_29_e.htm
  [14] http://swpat.ffii.org/news/epon023/index.en.html
  [15] http://www.eurolinux.org/news/warn01C/index.en.html
  [16] http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/comp/
       angumema.pdf
  [17] http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/comp/
       maryland.pdf
  [18] http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/comp/
       pettiaux.pdf
  [19] http://europa.eu.int/comm/internal_market/en/indprop/comp/
       core.pdf
  [20] http://petition.eurolinux.org/pr/pr19.html
  ------------



   Høringssvaret er samtidig fremsendt med almindelig post.
 
   Foreningen skal anmode PVS om snarest muligt at få tilsendt kopi af
   samtlige øvrige høringssvar så vidt muligt i elektronisk form.

   På vegne af bestyrelsen for Skåne Sjælland Linux User Group

   Med venlig hilsen

   

   Anne Østergaard
   Bestyrelsesmedlem

-- 
Anne Østergaard, sslug@sslug http://www.sslug.dk