Re: [ITPOLITIK] SSLUG inviteres til møde i EF-specialudvalget om en uge

[Ole Tange <sslug@sslug>]

On Fri, 23 Aug 2002, Peter Toft wrote:

> SSLUG har via mig netop modtaget elektronisk invitation
> fra Økonomi- og Erhvervsministeriet til møde den
> komende fredag i EF-specialudvalget for tekniske
> handelshindringer.

Anne Østergaard deltog i mødet for SSLUG. Jeg deltog i mødet for DKUUG.
PROSA kunne desværre ikke deltage, men har været med til at producere
nedenstående dokument.

Mødet var et fortroligt møde, så vi må ikke referere fra mødet. Vi fik dog
lov til at publicere det dokument, som vi afleverede på mødet.

Vi har valgt ikke at offentliggøre det før mødet var slut.


/Ole


Til offentliggørelse efter mødets afslutning kl. 15:20.

København, 30. august 2002.


Til formanden for EF-specialudvalget for tekniske handelshindringer.

Vedr. Kommisionens direktivforslag vedrørende harmonisering af
reglerne for patentering af computerimplementerede opfindelser,
KOM(2002)92.

Der henvises til notat og indstilling som fremlagt i Økonomi- og
Erhvervsministeret i EF- specialudvalget for tekniske
handelshindringers møde fredag den 30 august 2002 kl. 15.00.

Notatet behandler forslaget der skal drøftes i rådsarbejdsgruppen den
13. september 2002 samt på arbejdsgruppemøder i oktober. Forslaget er
på dagsordenen for Rådet for Konkurrenceevne til eventuel opnåelse af
en politisk aftale den 14. og 15. november 2002.

Der henvises til notat og indstilling som fremlagt i Økonomi- og
Erhvervsministerets specialudvalget for tekniske handelshindringers
møde i ØEM den 30/8 2002 kl 15.

Undertegnede organisationer finder det betænkeligt, at man forud for
direktivforslaget ikke har haft en tilbundsgående undersøgelse af og
debat om, hvorvidt samfundet er bedst tjent med at have
softwarepatenter eller ej.

Kommissionens forslag bærer præg af at det er udfærdiget af embedsmænd
i kommissionen, der tidligere har været ansat i hhv. EPO og de
nationale patentkontorer. Direktivet tager ikke hensyn til
EU-høringen, hvor et massivt flertal af de indkomne høringssvar gik
kraftigt imod indførelsen af softwarepatenter.

Patenter giver store virksomheder en konkurrencefordel, idet de fleste
har egne patentafdelinger. I Europa er der markant flere små og
mellemstore softwarevirksomheder, derfor skader det langt flere
softwarevirksomheder i Europa at indføre patenter.



Ad. 1: Baggrund og indhold

Af det fremlagte notat fremgår det at: "Kommissionen har valgt at
indskrænke området for patentering af software og fraviger dermed den
europæiske patentorganisations praksis på området. Efter
direktivforslaget er det ikke muligt at opnå patent gennem patentkrav,
der vedrører softwaren i sig selv eller softwaren lagt på f.eks. en
disk."

Denne udtalelse er vildledende. Vi mener, at den europæiske
patentorganisations praksis på området er i strid med lovgivningen.

Af den danske patentlovs §1. Stk. 2, pkt. 3 fremgår: "Som opfindelser
anses især ikke hvad der alene udgør programmer for datamaskiner."

Det har aldrig givet mening hverken nu eller tidligere at tale om
programmer for datamaskiner, der ikke skulle udføres af
datamaskiner. Derfor mener vi, at patentlovens §1 stk 2 pkt 3 skal
fortolkes således, at programmer for datamaskiner ikke er opfindelser
- heller ikke hvis de kombineres med datamaskiner.

Da programmer for datamaskiner ikke er opfindelser, kan de ikke
patenteres jvnf Patentlovens §1.

Derfor mener vi, at der reelt er tale om en udvidelse af det
patenterbare område iht. EPK og de nationale patentlove.



Ad. 7: Dansk holdning

Vi er fundamentalt uenige i, at Danmark generelt skulle være positivt
indstillet over for direktivforslaget om computerimplementerde
opfindelsers patenterbarhed.

Vi ved ikke om den nuværende retstilstand er uklar fordi der ikke har
været tilstrækkelig incitament for nogen parter til at få prøvet
softwarepatentsager ved danske domstole. Vi mener derimod at selve
lovgivningen både i Danmark og de øvrige EU-lande og EPK's artikel
52(2)c er klar.

I øvrigt har vi gentagne gange påvist at udviklingen ikke bliver
fremmet af softwarepatenter. Tværtimod viser historien at de
væsentligste landvindinger inden for software ikke er udviklet for at
opnå patentbeskyttelse. Eks. 1945 Hypertext (weblinks eller
henvisninger), 1953 Huffman codes (datakomprimering), 1966
Stavekontrol, 1968 Grafiske interfaces (i modsætning til tekstbaseret
interface), 1971 Email, 1972 Tekstbehandling, 1972 Internet, 1978
regneark, 1989 WWW, 1994 Web-søgemaskiner, 1995 Aktivt web-indhold
(f.eks. java), 1996 Webmail.

Udviklingen inden for software sker typisk ved små forbedringer af
eksisterende ideer. Softwareudviklingen er i de sidste 50 år sket med
en fantastisk udviklingshastighed, der ikke er båret af
softwarepatenter. Det er efter vores mening det bedste bevis på, at
innovationen klarer sig fint uden statstildelte monopoler af 20 års
varighed.

Definitionen af software og datamaskine er helt essentielle for
direktivforslaget. Direktivet indeholder ikke sådanne
definitioner. Uden klare definitioner af hvad software og datamaskiner
er, giver det ikke mening at træffe beslutning om hvad der falder
inden for direktivets anvendelseområde.



Ad. 9: Samfundsøkonomiske konsekvenser

Vi mener ikke, at den samfundsøkonomiske effekt af direktivet vil være
neutral. Vi mener derimod, at hvis direktivet gennemføres, vil det
medføre en væsentlig negativ samfundsøknomisk effekt.

Blandt de negative effekter kan nævnes:

* Effekten på standardisering, der er nødvendig for interoperabilitet og
  internettets infrastrukur.

  Som eksempel på dette kan nævnes, at der i dag ikke eksisterer nogen
  standard for æøå i domænenavne. Standardiseringsarbejdet er blevet
  blokeret af et amerikansk softwarepatent (WO00056035). Et andet
  eksempel er, at IBM har udtaget et patent (US6148290), som kan hæmme
  udviklingen af XML-standarder.

* Øget udgift for ikke-patentindehavere

  Udviklere af software er tvunget til at bruge tid og penge på at
  undersøge om de selv krænker patenter, at ansøge de patentudstedende
  myndigheder om at få udstedte patenter ophævet og at køre
  softwarepatentretssager mod virksomheder, som fremsætter krav om
  betaling for ugyldige patenter. Mindre virksomheder bliver drænet
  for ressourcer, såfremt de bliver involveret i en patentretssag.

  Da langt hovedparten af de udstedte softwarepatenter i dag kan
  underkendes alene på kendt teknik, så vil dette være en betydelig
  udgift. Da samfundet er en ikke-patentindehaver, så vil det også
  betyde en betragtelig samfundsøkonomisk udgift.

Den danske regering har klart udtalt at den ikke ønsker amerikanske
tilstande på softwarepatentområdet.

Patenter virker altid som tekniske handelshindringer. Hvis man
indfører patenter på et nyt område skal man overveje om man virkelig
ønsker at indføre nye tekniske handelshindringer.

Patent- og Varemærkestyrelse har udtalt, at de ikke kender til
undersøgelser, der underbygger, at mindre virksomheder vinder over
store i patentretssager.



Indstillinger

Det indstilles,

* at man fra dansk side giver udtryk for en tilbageholdende holdning
  indtil der har været en tilbundsgående drøftelse af, hvorvidt
  softwarepatenter er samfundsgavnlige.

* at man arbejder for at loven gøres endnu mere præcis ved at fjerne
  ordet 'alene' (Patentloven §1 stk 2) og 'as such' (EPK art. 52),
  samt definerer hvad begreberne programmer og datamaskiner dækker.

* at man fra dansk side arbejder for en præcisering af
  patenterbarhedsbetingelserne, således at det klart fremgår af
  direktivforslaget, at software ikke kan patenteres.


Anne Østergaard            Ole Tange                Peter Ussing
SSLUG                      DKUUG                    PROSA