SkÃ¥ne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   TrÃ¥d: [Date Prev] [Oversigt trÃ¥de] [Date Next]   MhonArc
 

Grundtemaer for LinuxForum 2001



Hej alle,

P.t. raser der en længere diskussion omkring placering af LinuxForum 2001,
og den diskussion skal vi ikke fortsætte her. Jeg vil koncentrere mig om
indholdet og formen af konferencen. Nærværende indlægs meninger er mine og
er (endnu) ikke et udtryk for konsensus - flame me, please!

Mads Bondo har efterlyst en stillingstagen til on det er "things to
come" eller praktiske ting, vi skal høre om. Peter Makholm ønsker vist
mest det første, mens Jesper K. Pedersen fandt forslaget om programmering
som tema interessant og foreslå hurtigt formen.

Tidligere diskussioner på denne liste har overbevist mig om, at LinuxForum
2001 bør henvende sig til Linux-græsrødderne (nej, jeg glemmer ikke vore
*BSD-venner, men jeg tillader mig at undlade jeres navn). Der skyder flere
Linux-konferencer op, og dem skal vi ikke konkurrere med. Linux er ved at
nå til et punkt, hvor LUG'erne kan være mere indadvendte, dvs. bruge
energi på at gøre medlemmerne bedre og bruge mindre energi på at
overbevise alle andre om at Linux er noget for dem (computerblade
o.lign. gør for os et stort arbejde).

Jespers forslag til form vil jeg gerne tage op en gang til (uden at jeg
ønsker at binde en kommende organisationskomite):

9-12:  En eller flere tutorials
13-16: Foredrag/BoFs i div. sessioner
16-18: "Keynote speaker"
18-24: Hygge

En tutorial behøver ikke være for begyndere, f.eks. vil "Perl for
C-programmører" være for nybegyndere i Perl, men den vil ikke være for
kommende programmører. Min personlige holdning er at vi skal satse på
avancerede tutorials, som gør gode folk bedre (måske konferencens slogan
skal være: "LinuxForum 2001 gør gode folk bedre"?). En avanceret tutorial
skal være på forkanten, dvs. det seneste nye. 

Emner for tutorials og foredrag kan være hvad som helst indenfor temaet
programmering. Jeg vil nævne visualisering,
modellering/simulering/numerisk analyse, grafiske brugergrænseflader/RAD,
funtionsprogrammeringssprog, distribuerede miljøer og udvikling af
oversættere, udviklingsmodeller. Det må være op til organisationskomiteen
at vølge mellem de indsendte forslag.

"Keynote speaker" bør være en stor kanon som har visioner. Jeg har
tidligere foreslået Guido van Rossum, idet jeg mener at hans
"Computer Programming for Everybody" og "Python 3000"-projekt er meget
visionære - og som jeg gerne vil høre mere om.

Det ville være spændende, hvis vi kunne udgive "proceedings",
dvs. kortfattede (2-6 sider) artikler skrevet af foredragsholderne om
emnerne. 

Vi snak's
  Kneth

-------------------------------------------------------
Kenneth Geisshirt, Ph.D.                 sslug@sslug 
Grøndals Parkvej 2A, 3.     http://www.sslug.dk/~kneth/
DK-2720 Vanløse                           +45 3887 7838



 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-08-10, klokken 20:41
Denne side vedligeholdes af MHonArc .