SkÃ¥ne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   TrÃ¥d: [Date Prev] [Oversigt trÃ¥de] [Date Next]   MhonArc
 

NTI - de sidste småting



Kære Jan.

Vi sidder her Hans Schou, Ole Tange, Henrik Grove, Henrik Pedersen,
Poul-Erik Andreasen og er stærkt i tvivl om, hvad vi skal gøre. Mandag
morgen er få timer væk, og vi har mange uafklarede spørgsmål.

Køretøj.

De skilte, som vi har aftalt fremstillingen af, skal fragtes fra Nørrebro
til Bella-Center. Skiltene måler 240x60 cm. Vi har gratis fået stillet 64
paller til borde til rådighed. De skal blot transporteres fra Avedøre
Holme til Bella-Center.

Hvordan skal denne transport foretages?
Vi kan leje en varevogn for ca. kr. 700 pr. dag. Eller vi kan lade 3x34
foretage transporten for ca. kr. 1200 pr. dag.

Wire.

Der er hos Bella-Center bestilt wires. Hvormange er bestilt og hvad skal
disse benyttes til?

Hvis wirene skal benyttes til ophængning af skilte og lys, så vil vi
istedet foreslå at vi afbestiller wirene og bestiller alu-broer. I disse
kan man ophænge lys (f.eks. halogen lys), kabler og skilte.

Et kryds af 2 alu-broer måler 6x6x3 meter. Vi har et tilbud på 2 alu-kryds
(een til hver stand) til ialt kr. 6500 incl moms, men excl levering. Vi
skal enten selv kunne hente dem på en varevogn med rig eller have 3x34
foretage transporten.

Tilbudet gælder til og med lørdag kl. 12:00.


Lys.

Hvis der er bestilt lys, hvad er så bestilt? Hvor og hvornår bliver det
leveret? Hvordan bliver det sat op?

Hvis der ikke er bestilt lys, foreslår vi halogenlamper med
ledningsophæng. Vi foreslår 4 x 5 halogenspots pr stand, ialt 8 x 5
halogenspots. 5 halogenspots med ledning til montering på alu-broerne
koster kr. 200, ialt kr. 1600.

Denne løsning virker imidlertid kun hvis vi har noget fast at hænge disse
op i - f.eks. alubroer.


Bordplader.

Oven på pallerne skal lægges en plade for at få et pænt bord. Hvad må
disse bordplader koste? Hvordan skal de fragtes til Bella-Center?

Vi har overvejet at benytte pap, men dette vil ikke se særligt pænt ud.

Vi foreslår istedet at vi køber MDF-plader, som sknedker Svend S. uden
beregning afrunder hjørnene på og maler. Det koster ca. kr. 3000 for 8
bordplader.

Vi skal enten selv kunne hente dem på en varevogn med rig eller have 3x34
foretage transporten.


Med venlig hilsen

Henrik Pedersen
Poul-Erik Andreasen
Ole Tange
Hans Schou
Henrik Grove




 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-08-10, klokken 20:41
Denne side vedligeholdes af MHonArc .