|
|||||||||||||||||||||||||||
Det kan være praktisk at bruge ispell eller andre stavekontrol- programmer på .po-filer for at tage de første fejl før en mere grundig gennemgang. Der er dog det problem at der foruden de oversatte tekster også er de originale engelske tekster og kommentarlinjer som ispell vil reagere på. Derfor har jeg netop lavet programmet pospell som kan isolere de oversatte tekster fra en .po-fil og aflevere dem til ispell eller andre programmer, og bagefter kopiere de rettede tekster tilbage i den originale .po-fil. Programmet er under GPL og kan hentes på adressen <URL: http://www.image.dk/pospell/pospell-0.1.tar.gz>. Advarsel: Det er første udgave af programmet, og det er ikke velgennemtestet endnu. Brug af sikkeredskopier tilrådes. -- Byrial
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||