SkÃ¥ne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Forum   Kalender   Søg
MhonArc Dato: [Date Prev] [Kronologisk oversigt] [Date Next]   TrÃ¥d: [Date Prev] [Oversigt trÃ¥de] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [LOCALE] Kontrol af ordliste



On Tue, May 02, 2000 at 02:50:06 +0200, Ole Kofoed Hansen wrote:
> Disse ord mener jeg, er forkerte, men jeg er ikke sikker.
> 
> blenden - Hvis der er tale om en del af et kamera, hedder det blænde(r)
> blendens - så derfor skulle disse ord måske være blænden og blændens

De er o.k. Blende er et mineral, og ordet findes i
Retskrivningsordbogen (RO).

> blinddør - Kender kun ordet blænddør (og tilhørende bøjninger)
> blinddøre
> blinddøren
> blinddørene
> blinddørenes
> blinddørens
> blinddøres
> blinddørs

De er o.k. Både blinddør og blænddør findes i RO.

> blindere - Kan blind gradbøjes? Hvis ja, er det så ikke med mere/mest?
> blinderes
> blindest
> blindeste
> blindestes

Tja, der er ikke faste regler for gradbøjning. Hvis nogen finder det
naturligt at bringe disse ord, vil det sikkert være usædvanligt, men
ikke ukorrekt.

> Blommenlyst - Hedder det ikke Blommenslyst?
> Blommenlysts

Jo, der er ikke noget dansk stednavn som hedder Blommenlyst.

> blomstrets - Findes denne bøjning?

Det tror jeg ikke umiddelbart, men på den anden side kan stort alle
ord komme til at ende på -s med lidt behændighed (dvs. brug af
gruppegenitiv):

  De bambus som har blomstrets levetid er kort.

> Disse ord kender jeg ikke, men derfor behøver de jo ikke være forkerte.
> 
> Bley
> Blias
> blip

Har Kim Larsen ikke lavet en sang som hedder "Blip Blåp" eller noget
i den retning? Men ethvert lydord er i øvrigt principielt set
korrekt. RO § 68 siger:

  § 68. Om stavning af udråbsord og lydord
  
  Retskrivningsordbogen indeholder kun enkelte udråbsord og lydord i
  deres mest brugte staveformer, fx

    av, ha, ih, å el. åh, bang, bum, miav el. mjav, vov.

  Men i øvrigt ligger stavningen af sådanne ord principielt uden for
  Retskrivningsordbogens område, og man kan således både variere de
  staveformer der er nævnt i ordbogen (fx auuuv, iiih, bannng,
  miauuw), og bruge udråbs- og lydord som slet ikke er med i
  ordbogen (fx hir-hir, vrouuuummm, boiiiinnnng,
  jappedukke-jappedukke).

> blo
> bloc

"bloc" er en del af ordet "en bloc". Kan man angive at ordet er
korrekt hvis det foregående ord er "en", og ellers forkert?

Tilsvarende eksempler på ord med mellemrum er:

  "ad hoc", "science fiction", "a cappella", "da capo", "et cetera",
  "in absentia", "pas de deux" etc.

Hvad gør vi med sådanne ord?  

> blockcad
> blodgangs

Blodgang er o.k. Det er en gammel dansk betegnelse for sygdommen
dysenteri, og den er i øvrigt optaget i RO.

> blomsterdygtig - Hvad betyder det?
> blomsterdygtige
> blomsterdygtiges
> blomsterdygtigt

Ordet er o.k., er optaget i RO og betyder "som kan blomste".

> blomsterløs - Den kender jeg heller ikke.
> blomsterløse
> blomsterløses
> blomsterløst

De er også o.k. og optaget i RO.

> Disse ord er et spørgsmål om temperament. Hvor meget skal
> en stavekontrol acceptere?
> 
> bli
> bli'r

Disse skal helt klart ikke accepteres. De er ukorrekte.

> Spøgsmålet er, om ordlisten skal indeholde ord, som egentlig er
> talesprog, men som ofte bliver brugt på skrift. Det vil jeg lade være
> op til ordlistens vedligeholder.

Hvis en stavekontrolordliste skulle indeholde hyppige stavefejl,
hvad ville så formålet med at have den være?

-- 
Byrial
http://www.image.dk/~byrial/


 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Oversigt   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2005-08-10, klokken 20:52
Denne side vedligeholdes af MHonArc .