|
|||||||||||||||||||||||||||
Jeg sammenlignende lige ordlisten og RO. Der er knap 2700 ord i RO som ikke er i vores ordliste. Positivt kan det udlægges som at vi har 96 % af ordene med negativt at vi mangler hele 4%. Efter at have kigget lidt på dem er det svært at give en entydig grund til hvorfor vi ikke har dem. - En del er stednavne eller afledninger af disse: Aserbajdsjan, aserbajdsjaner, aserbajdsjansk - En del er sammensatte ord: acidofiluskultur, afpersonalisering - En del er bøjninger vi mangler: belægge - En del er forkortelser: VUC, alm, adm - En del er det lidt pinligt vi mangler: bulgur, ed, lemma - En del der er er stavet forkert i listen (endnu mere pinligt): akkommodere (ikke akkomodere !) - En del er ord jeg næsten er glad for vi ikke har med: backupkopi, cachememory, casestudy Stednavnene kan vi nok få has på ved at scanne tekster med udenrigspolitik (gør vi allerede det?). De sammensatte ord er heller ikke så problematiske: det er en smagssag hvilke man tager med og i alle tilfælde skal vi have en smartere måde at håndtere sammensatte ord end blot at samle en masse af dem. Bøjningerne er nok et sted vi bør tage alvorligt og sætte ind overfor. Nu er det ikke den allermest spritnye version jeg har installeret (8. april) så det kan allerede være det har hjulpet. Forkortelser skal vi vist også se på. Er der nogen måde ispell kan håndtere punktummer i disse på? (jeg synes vi har diskuteret det, men kan ikke huske hvad der kom ud af det..) De ret normale ord vi mangler er forhåbentlig meget få (jeg gætter på et par hundrede). Så måske skal vi bare regne med at de kommer efterhånden? Eller vi kan måske udvide vores tekstvalg: Det ser f.eks. ud til at madvarer (bulgur, gazpacho, gruyere) er en mangel i vores ordliste, så et par kogebøger kunne måske hjælpe her :-) De forkert stavede ord er langt mere graverende (det må simpelt hen ikke forekomme.) Jeg skal prøve at få en overblik over hvor galt det er og så melde tilbage til listen. De "dårlige" ord (typisk anglicismer) synes jeg det er godt at vi ikke har med. Hvis de skal understøttes må det være i forbindelse med den synonym feature ( = evne, egenskab) som vi har snakket om. Sune
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||