Sv: [LOCALE] Grammatisk opsummering

[John Tøndering <sslug@sslug>]

----- Original Message ----- 
From: Henrik Christian Grove <sslug@sslug>
> Vi har de følgende ordklasser:
> navneord
> udsagnsord
> tillægsord
> egennavne
> biord
> -----------
> stedord
> kendeord
> bindeord
> -----------
> talord
> lydord
> udråbsord
> 
Dansk Sprognævn har i 1996 udgivet en lille pamflet med den sprudlende titel: "Grammatisk talt - Anbefalede
sproglige betegnelser". Den er et udmærket udgangspunkt for sproglige betegnelser, og desuden indeholder den et lille leksikon med forklaringer på de sproglige betegnelser. (Pris ca. kr. 50,-). I forhold til ovenstående liste afviger den på følgende punkter:
- valget af latinske versus danske betegnelser.
- kategorierne er mere udbygget, fx inddeles ordklassen "pronomen" i ni undergrupper. 
- der mangler to ordklasser: tiltaleord og præposition. Den sidste er nok en forglemmelse og den første er ikke særlig relevant, da den vist er en funktionel betegnelse ("almindelige" ord, fx proprier, brugt som tiltaleord: "gå væk, Kurt!"). Jeg kan i hvert fald ikke se, at denne klasse indeholder ord, der ikke er indeholdt i en anden klasse.

> Navneord:
> De fleste navneord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:
> 
> ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal )[ejefald]
> 
> Derudover er der nogle få (13?) der har en datidsform?
> (Jeg kigger lige lidt i HiN, NO og RO når jeg kommer hjem, og hvis jeg
> ikke finder en klar konklusion må vi spørge sprognævnet.)

Kristian Mikkelsen skriver i det store autoritative værk (og det er ikke ironisk ment) "Dansk ordföjningslære" følgende om
den pudsige form (tillægsfald oversættes til genitiv):
$63.6:
"Tillægsfald styres i en stor mængde faste forbindelser af forholdsordet 'til', f.eks. til blods, til fods, til lands, til søs, til salgs (også til sagl); til syne, til orde. Med komisk virkning dannes undertiden ny[1] forbindelser af denne art, f.eks. til kamels (Erik Bøgh). Ligeledes findes tillægsfald i nogle forbindelser med 'i', der betegner tiden, f.eks. i aftes, i morges, i middags, i söndags."

Men: altså er der blot tale om en særlig anvendelse af genitiv. Men genitiv-s er jo også mærkelig. Fx ses den også på verber, fx i 'en jeg kenders fætter', på adjektiver, fx 'Gorm den gamles dronning', osv.

> Tillægsord (der bøjes med endelser):
> 
> De fleste tillægsord har tre grader, på dansk kaldet enten:
>   1. grad, 2. grad og 3. grad
> eller
>   normalform(?)

- "grundform"

> på latin:
>   neutrum, komparativ og superlativ

Nok snarere positiv, komparativ og superlativ

Et alternativt bøjningsparadigme for adjektiver kunne være
- positiv -> ubestemt -> ental -> fælleskøn (høj)
- positiv -> ubestemt -> ental -> intetkøn (højt)
- positiv -> ubestemt -> flertal (høje)
- positiv -> bestemt (høje)
- komparativ (højere)
- superlativ -> ubestemt (højest)
- superlativ - > bestemt (højeste)


vh.
John T.

[1] jøps, uden 'e'.