Re: Sv: [LOCALE] Grammatisk opsummering

[Henrik Christian Grove <sslug@sslug>]

John Tøndering <sslug@sslug> writes:

> Dansk Sprognævn har i 1996 udgivet en lille pamflet med den sprudlende
> titel: "Grammatisk talt - Anbefalede sproglige betegnelser". Den er et
> udmærket udgangspunkt for sproglige betegnelser, og desuden indeholder den
> et lille leksikon med forklaringer på de sproglige betegnelser. (Pris
> ca. kr. 50,-). I forhold til ovenstående liste afviger den på følgende
> punkter:
> - valget af latinske versus danske betegnelser.

Det er en diskussion vi har haft før, og vi besluttede os for de danske.

> - kategorierne er mere udbygget, fx inddeles ordklassen "pronomen" i ni
> undergrupper.

Er der nogen grund til at vi gør det samme? Det er trods alt ikke et
grammatisk oversigtsværk, vi prøver at lave, men blot en oversigt over hvilke
bøjninger ord i forskellige ordklasser kan have.

> - der mangler to ordklasser: tiltaleord og præposition. Den sidste er nok en
> forglemmelse og den første er ikke særlig relevant, da den vist er en
> funktionel betegnelse ("almindelige" ord, fx proprier, brugt som tiltaleord:
> "gå væk, Kurt!"). Jeg kan i hvert fald ikke se, at denne klasse indeholder
> ord, der ikke er indeholdt i en anden klasse.

Jeg har allerede tidligere i dag, tilføjet forholdsord til listen, og jeg kan
heller ikke se nogen grund til at begynde at klassificere ord som tiltaleord,
det virker mere som noget der afhænger af sætningen.

> Kristian Mikkelsen skriver i det store autoritative værk (og det er ikke
> ironisk ment) "Dansk ordföjningslære" følgende om den pudsige form
> (tillægsfald oversættes til genitiv):
> $63.6:
> "Tillægsfald styres i en stor mængde faste forbindelser af forholdsordet
> 'til', f.eks. til blods, til fods, til lands, til søs, til salgs (også til
> sagl); til syne, til orde. Med komisk virkning dannes undertiden ny[1]
> forbindelser af denne art, f.eks. til kamels (Erik Bøgh). Ligeledes findes
> tillægsfald i nogle forbindelser med 'i', der betegner tiden, f.eks. i
> aftes, i morges, i middags, i söndags."
>  
> Men: altså er der blot tale om en særlig anvendelse af genitiv. 

Jeg er umiddelbart overbevist. 

> Men
> genitiv-s er jo også mærkelig. Fx ses den også på verber, fx i 'en jeg
> kenders fætter', på adjektiver, fx 'Gorm den gamles dronning', osv.

Ejefald og udsagnsord har jeg helt undladt af listen, kan du gøre noget?
Ejefald af tillægsord har jeg flere gange opfordret folk til at udtale sig om.

> >   normalform(?)
> 
> - "grundform"

Naturligvis.

> > på latin:
> >   neutrum, komparativ og superlativ
> 
> Nok snarere positiv, komparativ og superlativ

Jeg har tidligere i dag indrømmet at jeg havde blandet nogen ting sammen.
 
> Et alternativt bøjningsparadigme for adjektiver kunne være
> - positiv -> ubestemt -> ental -> fælleskøn (høj)
> - positiv -> ubestemt -> ental -> intetkøn (højt)
> - positiv -> ubestemt -> flertal (høje)

Den samme form bruges til bestemt form (både ental og flertal).

> - positiv -> bestemt (høje)
> - komparativ (højere)
> - superlativ -> ubestemt (højest)
> - superlativ - > bestemt (højeste)

Det er også flertalsformen.

Henrik

-- 
Det gode ved perl er at en Panodil tager hovedpinen når man har banket
hovedet ind i muren et par gange.		- citat Peter Makholm