Re: [LOCALE] Grammatisk opsummering
On Thu, Jul 27, 2000 at 13:53:33 +0200, Henrik Christian Grove wrote:
> Byrial Jensen <sslug@sslug> writes:
>
> > > ( 1. | 2. | 3. ) person ( navnefald | genstandsfald | ejefald )
> >
> > Nogle er dem bøjes også efter køn og tal:
> >
> > min/mit/mine
> > din/dit/dine
> > vor/vort/vore (+ det ubøjelige vores)
>
> Er vores ikke ejefald?
Jo. Det er ejefald af "vi". Med ubøjeligt tænkte jeg på tal/køn.
De personlige stedord bøjes kun efter fald:
jeg/mig
du/dig
han/ham/hans, hun/hende/hendes, den/den/dens, det/det/dets, De/Dem/Deres
vi/os/vores
I/jer/jeres
de/dem/deres
Dertil kommer de såkaldte ejestedord som bøjes efter køn og tal:
min/mit/mine
din/dit/dine
vor/vort/vore
> Kan du prøve at samle lidt op på det, for jeg må ærligt indrømme at jeg i
> øjeblikket ikke kan overskue, hvilke stedord der kan bøjes på hvilke måder.
Nogen bøjes efter fald (nævnefald/genstandsfald/ejefald), og andre
efter køn og tal (fælleskøn/intetkøn/flertal).
Men der er så få stedord at man sagtens opliste samtlige inkl.
bøjningsformer, så er der nogen grund til at inddele dem i
forskellige grupper efter hvordan de bøjes?
> > Også visse biord bøjes.
>
> Opsummering ønskes.
A) Gradbøjning
De biord som afledes af tillægsord som kan gradbøjes, kan også selv
gradbøjes. Eksempel:
Tillægsord:
grundform: en smuk bog, et smukt ord, de smukke ben
højere form: en smukkere sang
højeste form: den smukkeste udsigt, udsigten er smukkest her
Det afledte biord:
grundform: han synger smukt
højere form: koret synger smukkere
højeste form: divaen synger smukkest
Alle biordsformere er så vidt jeg kan overskue, identisk med en
tillægsordform, så der ingen grund til at beskæftige sig med dem ud
fra et ordlistesynspunkt.
Nogle få rene biord kan også gradbøjes:
heller/gerne, hellere, helst
?, snarere, snarest
nær, nærmere, nærmest
ofte, oftere, oftest
tit, tiere, tiest
Der er sikkert flere, men der igen ikke flere end at man sagtens
kunne opliste alle formerne hver for sig.
B) Ved biord som angiver en retning eller tilsvarende, skelnes der
mellem stilstand og bevægelse. Jeg ved ikke hvad den bøjning
officielt hedder:
Jeg er inde. Jeg går ind.
Jeg er hjemme. Jeg går hjem.
Jeg er ovre hos naboen. Jeg går over til naboen.
Broen er oppe. Broen går op.
Proppen er af. At tage proppen af.
("Af" staves ens, men udtales forskelligt i de to eksempler)
Ord der bøjes på den måde: ind, ud, hjem, af, op, ned, frem, over.
Flere?
--
Byrial
http://home.worldonline.dk/~byrial/
 |
 |
 |
| |
|
|
 |
| |
|
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>.
|
Senest ændret
2005-08-10, klokken 20:52
Denne side vedligeholdes af
MHonArc
.
|
|
|
 |
 |
 |