Re: [LOCALE] Grammatisk opsummering - 2

[sslug@sslug]

On 24 Aug 2000, Henrik Christian Grove wrote:

> 
> Nu er det vist på tide, at vi kommer videre, derfor har jeg opdateret mit
> dokument. Som sidst gælder der at det eneste man får ud af ikke at kommentere
> det her, er at jeg diktatorisk træffer nogle valg. 
> 
> <ADVARSEL delvis afsløring af svaret på Jacobs gåde>
> Efter at have givet helt fortabt og spurgt Jacob hvilke fire ord han tænkte på
> i sin gåde, kunne jeg konstatere at RO kategoriserer dem som biord, og derfor
> har jeg ikke taget dem med her.
> </ADVARSEL>
> 
> Her følger så det egentlige dokument:
> 
> For det første: Formålet er at få opsat nogle regler for hvad der er
> lovligt indhold af felterne 'Class' og 'Conjugation' i DSDO.
> Dette er ikke et forsøg på at skrive en dansk grammatik, de findes,
> men de er væsentlig mere omfattende end hvad vi kan bruge. 
> 
> For det andet: Vi har valgt at bruge danske betegnelser for
> grammatiske begreber og sådan er det! (Selvfølgelig kan det
> diskuteres, men der skal nok en del til før vi skifter.)
> 
> Denne version er i store træk identisk med min foregående version, dog
> med et væsentlig biddrag fra Byrial.
> 
> De væsentligste ændringer er at jeg har tilføjet afsnit om stedord og
> biord, og er holdt op med at påstå eksistensen af passive
> tillægsformer af udsagnsord. Ved nærmere eftertanke har jeg nået den
> konklusion at der var tale om ejefaldsformer.
> 
> Class-feltet:
> ==============
>     
> Vi har de følgende ordklasser:
> 
> navneord (i betydningen fællesnavne)
> udsagnsord
> tillægsord
> egennavne
> ------------
> biord
> stedord
> talord
> ------------
> forholdsord
> kendeord
> bindeord
> ------------
> lydord
> udråbsord
> 
> Den første gruppe er de ord vi har en fornuftig liste af mulige
> bøjninger for.
> Den næste gruppe er ord der kan bøjes, men hvor vi endnu ikke har en
> færdig liste over mulige bøjninger.
> Den tredje gruppe er ord der (stort set) er ubøjelige(?).
> Den sidste gruppe specielle på den måde at RO giver valgfrihed med
> hensyn til stavemåde. Jeg mener derfor vi bør diskutere hvad vi vil
> have med af disse.

Jeg vil foreslå, at vi medtager de mest benyttede. De mere usædvanlige
lyd- og udråbsord kan vi så bare ignorere.

> 
> Conjugation-feltet:
> ====================
> 
> Navneord:
> ----------
> 
> De fleste navneord har 8 bøjningsformer, sammenfattet ved:
> 
> [ejefald af] ( bestemt | ubestemt )( ental | flertal )
> 
> Problemer: 
> Sammenhørende bøjningsformer: Det ville være rart at kunne markere at
> hvis vælger konti (fremfor konotoer) som flertal af konto, så bør man
> også vælge kontiene (fremfor kontoerne).
> Ikke siddestillede variante former: Den normale ejefaldsform af aften
> er aftens (nogen der kan give et eksempel på brugen),

Når der er byfest, bruger mange en uges løn på en aftens fornøjelse.

> men aftes er
> også en ejefaldsform, der dog kun kan bruges i ganske særlige
> tilfælde[1].

Er 'aftes' egentlig ikke et tids-biord?

[...snip...]
> Stedord:
> ---------
> Som jeg ser det, er det største problem med stedordene nok at blive
> enige om hvad der er bøjningsformer af hvad. 
> 
> Eksempler: 
> Er 'jeg', 'du', 'han', 'hun',... forskellige personlige stedord, eller
> er der "bare" tale om en bøjning i person?
> Er 'min', 'mit', 'vores', 'jeres' ejestedord eller ejefald af et
> personligt stedord?

Efter min overbevisning, er alle disse muligheder korrekte, så
vi vælger vel bare den, der er lettest at implementere.

[...snip...]
> Ubestemte stedord [man, ingen, nogen, nogle, hver]

Hører 'en' ikke også ind her? Eller glemmer vi den, fordi ordet 'en'
allerede findes andetsteds?

[...snip...]
> Andre biord:
> -------------
> ? (Findes de?)

Ja... tids-biord.

Med venlig hilsen

Ole

-- 
Windows: Where do you want to go today?
MacOS: Where do you want to be tomorrow?
Linux: Are you coming or what?