Re: [LOCALE] Re: spelling

[Johnny Ernst Nielsen <sslug@sslug>]

> >> Hvis man vil oversætte en tekst, så skal den oversætte.
> >> Det er noget utilladeligt sjusk, hvis man oversætter "it",
> >> "the", "one", osv., men unlader at oversætte "compile",
> >> "make", "script" o.lign.!
> > 
> > Kun hvis du vil "maskin"-oversætte - direkte efter ordbogen.  I så
> > tilfælde overætter du syntaks. Hverken semantik, mening, begreb
> > eller informationsformidling.
> 
> Det forekommer mig at man kunne bruge det samme argument mod ikke at
> oversætte ord som compile og pointer. Udfordringen består jo i at
> finde et dansk udtryk som en oversættelse af den engelske analogi
> sådan at man opnår at slutbrugeren bliver i stand til at relatere
> begrebet til noget vedkommende kender.

Korrekt.
Men, ud fra mit synspunkt, kun hvis der er praktisk brug for det. Se længere
nede.

> Lad mig give et eksempel: for mig er en compiler kun et program man
> kan give en C- eller C++-kildekodefil hvorefter man får et program der
> kan udføres ud af den. Og så kan compileren selvfølgelig fortælle én
> hvor man har lavet syntaksfejl. Andet relaterer jeg ikke til compiler
> fordi ordet ikke betyder noget for mig, og jeg har ikke set nogen
> compiler gøre andet.
> 
> Når jeg derimod har hørt benævnelsen oversætter, kan jeg også relatere
> betegnelsen, som jo i forvejen er koblet sammen med en masse andre
> ting (f.eks. en tolk), til at programmet "oversætter" fra ét sprog til
> et andet. Jeg får med andre ord en fornemmelse af at det der kommer ud
> af oversætteren også er en slags sprog, og det tager lidt af det
> mystifistiske ved programmet væk. En oversætter er der virkeligt ikke
> noget mærkeligt ved.

Jeg er ked af at du synes at en "compiler" er mystisk.
Men ordet betyder dog trods alt lige præcis det for dig som dimsen gør. Uagtet
at du synes at ordet er mystisk. :o)

> Jeg har arbejdet med computere det meste af mit liv (selvom det måske
> endnu ikke siger så meget :-), men alligevel får jeg faktisk meget ud
> af at se når en eller anden har fundet på at oversætte et af de faste
> engelske udtryk. Det giver pludseligt mere mening.

Jeg forstår godt dine argumenter, og de er både gode og gyldige. Dog kun i
nogle sammenhænge.

Min ingangsvinkel til denne diskussion er meget praktisk.

Jeg har også arbejdet et pænt stykke tid med computere - over 10 år.
Foruden det tekniske, har jeg været meget interesseret i de mere bløde sider
som på godt engelsk hedder Human Computer Interaction.
Mit daglige arbejde er design og programmering samt Usability, herunder Usability Test og Contextual Inquiry.
Jeg kender ingen danske ord for disse ting, men Usability har noget at gøre med
hvor brugbart noget er i den virkelige verden. Contextual Inquiry er en
interviewteknik der afdækker en brugers/målgruppes reelle behov, og giver
information om deres arbejdsomgivelser, deres profil, og blandt andet også om
deres sprog. Altså hvilket sprog taler og skriver disse mennesker.
Jeg bedriver den slags arbejde og research til dagligt for at gøre vores
softwareprodukter bedre - så de rammer vores målgrupper bedre (det drejer sig
jo i sidste ende om penge).

Vi udgår altid fra brugerens profil og brugssituationen. Der er _mange_
faktorer i denne kombination.

OK, til nogle eksempler.

En dansk programmør siger og skriver "pointer" og "compiler" fordi hans
fagliteratur er skrevet på engelsk, hans værktøjer snakker engelsk, og den kode
hans skal skrive er engelsk. Derudover har han typisk kontakt til andre
programmører i andre lande - over Internettet og måske kolleger i andre lande.
De siger og skriver alle sammen "pointer" og "compiler".
Man gør ikke en compiler til et bedre værktøj for programmøren ved at oversætte
disse fagudtryk. Faktisk gør det tingene mere besværligt for programmøren.
Ingen han kommunikerer med i udlandet forstår hvad en "henvisning" eller en
"oversætter" er. Hans fagliteratur snakker ikke om "henvisning" og
"oversætter", og han må hverken skrive "henvisning" eller "oversætter" i sin
kode (OK, dårlige eksempler på ord til kode, men jeg håber du ser pointen).
Derudover kræves der et bestemt niveau af engelsk for at programmøren
overhovedet får lov til at uddanne sig til programmør.

Mine pointer omkring programmør-profilen (den typiske programmør) er 2:

1.
Programmøren har ikke brug for en oversættelse.

2.
Programmøren er helst fri for oversættelse af fagudtryk.

En ældre dansk kontordame siger "overskrift" og "sideskift" når hun arbejder
med tekstbehandling. Hun har typisk 7, klasse real (eller noget i den stil), og
kan ikke engelsk. Ord som "headline" og "page break" forstår hun ikke. Hvis de
optræder i hendes programmer kan hun ikke betjene dem korrekt, og kan dermed
ikke udføre sit arbejde.

Min pointe omkring kontordame-profilen er bare 1:

1.
Hun er afhængig af at alt er oversat til dansk.

Og her kommer vi så ind på forskellen mellem profiler og målgrupper.
Kontordamen vil aldrig nogen sinde komme i nærheden af programmeringsværktøjer,
og programmøren er helst fri for oversatte fagudtryk i samme værktøjer.
Altså bør man ikke oversætte fagudtryk i compilere.
Både kontordamen og programmøren vil benytte tekstbehandleren. Da kontordamen
ikke snakker engelsk bør fagudtryk oversættes til dansk.

Man skal se sit produkt igennem sin kundes/brugers øjne - ikke igennem sine
egne.

Du kan ikke alene med en ordbog og en holdning til "alt på dansk" lave gode
oversættelser.
Du skal kende dine brugeres profiler (din målgruppe) og deres
arbejdssituationer - deres behov. Ellers rammer du ved siden af.

Jeg håber vi deler visionen at vi vil hjælpe brugeren så meget som muligt? :o)

> Når det gælder indførelsen af faste udtryk, er der så muligt at
> arbejde med flere målgrupper? Som det er gået hidtil, har de hårde
> computerbrugere snakket halvvejs engelsk og resultat er at jeg hører
> folk sige at de vil sende en [mæjl].

Der er ingen "hårde" computerbrugere. Der er en bestemt brugergruppe. :o)

> Og som mit eksempel fra før skulle anskueliggøre så er det heller ikke
> nødvendigvis godt for de indviede at man ikke oversætter analogier.

Jeg kan naturligvis tage fejl dersom ingen er fejlfri. Det forekommer mig at
din profil ikke falder helt sammen med den typiske programmør-profil. :o)

> > Min bror ved godt hvad en pointer er, og kan godt gætte at en peger
> > er det samme som en pointer. Men han bruger aldrig pegeren - altid
> > pointeren. Og det samme er tilfældet med mig og alle mine kolleger.
> > Du forvirrer din slutbruger med dine ordbogsoversættelser.  Og det
> > er vel ikke meningen at du vil forvirre din slutbruger?
> 
> Måske er en smule forvirring og moro i begyndelsen prisen for at ændre
> tingenes tilstand. Men meningen med vores diskussionsgrupper er jo
> netop at finde de udtryk som er lettest at forstå.

Og forhåbentligt også lettest og mest praktisk at bruge?

> Med hensyn til hvad folk kalder tingene, så kalder de dem bare det som
> de ser programmerne kalde dem. Når jeg fortæller min far om en fejl
> som jeg er stødt på i et af mine programmer, kommer jeg automatisk
> til at tale det sprog som oversætteren taler til mig.

Og hvis din far er teknisk interesseret vil han også vide hvad du taler om.
Hvis ikke han er teknisk interesseret vil han givetvis være ligeglad. :o)

> Så vidt jeg ved har klassiske datalogibøger om oversætterteori også i
> vid udstrækning brugt danske begreber.

Der er altså en hel del danske computerbøger der rask væk kaster om sig med de
engelske fagudtryk.

> PS: En pointer er en henvisning(svariabel). Det kan GCC i hvert fald
> snart fortælle dig. :-)

Så er det godt at jeg allerede _har_ lært ordet "pointer", for mine kolleger i
Chicago ved ikke hvad en "henvisning" er. ;o)

Venlig hilsen
Johnny

:o)