|
|||||||||||||||||||||||||||
Hejsa gutter! Evolution er snart ved at være grydeklar til v. 1.0, og så viser det sig at de sørgelige statistikker for den danske oversættelse er 1315 oversatte tekster, 630 uklare (skal omskrives/tilrettes) og 583 uoversatte. Til dem der ikke lige ved det, er Evolution et ret seriøst postprogram/kalender/koordineringstingest (tænk Outlook) til Gnome, så det er lidt en skam hvis det ikke lykkes os at få leveret en ordentlig dansk oversættelse. http://www.ximian.com/apps/evolution.php3 Imidlertid er det således at jeg selv kun bruger Gnus, og desuden har jeg nok at gøre med at vedligeholde alle de andre oversættelser i Gnome (for øjeblikket er jeg ved at rette Gimp'en igennem). Så der er brug for en frivillig, ellers sker der ikke noget overhovedet. Den nuværende køreplan (fra sidste uge) er Ettore Perazzoli wrote: > THE SCHEDULE > ------------ > > Here is the current schedule for 1.0: > > * Beta 2, Aug 2nd [We are here :-)] > > * Beta 3, Aug 14th, Performance and UI Freeze. > > * Beta 4, Sep 5th > > * Release Candidate 1, Sep 18th > > * Final 1.0 Release, October 1st Lidt diverse oplysninger hvis nogle hidtidigt uindviede er interesserede: Denne annoncering kan måske virke som lang tid i forvejen, men en oversættelse på over 2000 tekster tager altså noget tid at lave; regn mindst med et par uger medmindre det foregår i døgndrift. :-) De eneste betingelser for at være frivillig er nogenlunde retskrivningskundskaber (eller viljen til at bruge lidt tid på at rette teksterne igennem) samt vilje til at følge vores ordliste på http://www.klid.dk/dansk/ordlister/ordliste.html Ellers skal jeg nemlig til at bruge en pokkers tid på at rette oversættelsen igennem bagefter. :-) Hvis du ikke har prøvet at oversætte før (i sslug@sslug), skal jeg nok sørge for at hjælpe med en grundig kommentering når oversættelsen er færdig så evt. inkonsistens med resten af Gnome-programmerne bliver luget ud. Desuden besvarer jeg også _meget_ gerne spørgsmål undervejs. Den nuværende oversættelsesfil kan f.eks. findes på http://www.klid.dk/gnome/evolution/po/da.po Bemærk at selvom det ville være bedst hvis du er en flittig Evolution-bruger, er det ikke et krav (men installér dog programmet, ellers er det pløkumuligt at teste teksterne), ligesom det ikke er et krav at oversættelsen skal være komplet - hvis du løber sur i det undervejs, er det som det er nu, dog bedre end ingenting. Send venligst et svar her på listen hvis du er interesseret - ellers bliver jeg nødt til at prøve i lidt videre kredse. Desuden er der også en del andre praktiske oplysninger i forbindelse med oversættelsesarbejdet. -- Ole Laursen http://sunsite.dk/olau/
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||