|
|||||||||||||||||||||||||||
On Fri, 27 Jun 2003, Carsten Holck wrote: > Nej, hvor svært kan det være, jeg mener: det er nogen menesker (database) > der skal maches med nogen job (database) og typisk inden for en geografisk > begrænsning (distribueret database) og så skal der holdes styr på nogen > hændelser/sagsakter (database) med diverse refencer (database). For ikke at tale om lovgivning, cirkulærer, bestemmelser og al mulig andet snask og politik. Der kommer nok til at blive involveret en del forretningslogik. Er personen der er tale om f.eks. ældre/yngre end en eller anden given lovbestemt grænse hvor der skal gøres ekstra tiltag. Er der tale om at personen er i akasse, og derfor skal behandles via andre kanaler.... Ikke helt simpelt, og ikke sådan "bare lige" at gå til. Så vidt jeg forstår kræver det et temmelig indgående kendskab til tidligere, nuværende og fremtidige (hvad er der på tegnebrættet) love, bestemmelser og tiltag. Og her taler vi både landsdækkende og lokalt. Derudover er der oprettelse af helpdesk funktioner til support af alle landets AF-kontorer, logistik vedrørende ulrulning af programmel, opsætning af maskinpark til formålet, drift og vedligeholdelse af samme, og så videre, o.s.v...... Ikke en opgave jeg på nogen måde bare overveje at påtage mig, med mindre jeg havde en temmelig stor organisation i baghånden. Hvis der allerede var et projekt der stort set opfyldte kravene til et nyt system, så kunne det være man kunne komme rimeligt om det, men desværre er det jo nok noget med at skræddersy programellet til den nuværende situation, og så sørge for at det er fleksibelt nok til at kunne opdateres simpelt når nye forordninger træder i kraft. Her taler vi nok om et fuldstændigt modulopbygget system hvor hver enkelt modul kan udskiftes på må og få. Undskyld jeg går og kaster med grus, men der er dælme meget i sådan et system udover at programmere det een gang. Med venlig hilsen Bjørn Bille Højte sslug@sslug
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||