BoF vs. OpenSpace, referat, www.reboot.dk
- To: sslug@sslug
- Subject: BoF vs. OpenSpace, referat, www.reboot.dk
- From: Hans Schou <sslug@sslug>
- Date: Wed, 5 Jun 2002 11:06:45 +0200 (CEST)
Hej
OleT og jeg var til www.reboot.dk igår som inviterede deltagere. Vi var
lidt om tvivl om vi skulle holde foredrag, stå med en "poster" eller hvad
vi nu skulle. Et eller andet skulle vi jo bidrage med når vi kom gratis
ind.
Arrangementet havde to foredrag. Et om morgnen og et om aftenen (Cory fra
eff.org, ret cool). Resten af dagen var afsat til tre sessioner med med
"openspace", hvilket i SSLUG er kendt som BOF, bare lidt mere organiseret.
Detaljeret beskrivelse af hvad openspace er:
http://www.reboot.dk/openspace/format.nls
(kan ikke ses med Netscape, brug noget andet (Mozilla))
(du får denne hvis du prøver: http://webstandards.org/upgrade/)
(please!!! Kommenter ovenstående på en anden liste, ikke her!!!)
Efter en kort præsentation af hvordan openspace fungerer, gik dem af de
almindelige deltagere der havde noget på hjertet op og skrev et emne på
papir. Emnet blev råbt ud med en mikrofon og hængt op på en væg. Væggen
var inddelt i 14 kolonner, gældende for 14 sessioner parallelt, og der var
så tre tidspunkter hvor man kunne sætte sit emne.
Jeg stod lidt og ventede og så hvad der kom op. Hvis væggen blev fyldt med
indlæg ville jeg i stedet koble mig på noget andet og prøve at bidrage
der. Der blev plads så jeg satte en seddel op med "Softwarepatenter"
(surprise?). OleT satte en op med IT-politik, men mergede med en anden der
havde et lignende emne.
Da sessionerne skulle starte gik jeg hen til min ballon nr. 3 (den var
blå) hvor der stod nogle stole, og ikke noget bord. Der begyndte så at
komme andre deltagere, og da vi var nogle stykker gav jeg et oplæg til
emnet vi kunne begynde at diskutere ud fra. Vi var syv deltagere da vi var
flest, men som reglen foreskriver, skal folk gå deres vej hvis de ikke får
noget ud af det. Det var der flere der gjorde, så det fungerede rigtig
godt.
Til slut skrev jeg så et kort referat. Her burde der måske have været en
anden der tog referat, for ved en anden session gik ham der havde startet
emnet, og så kom der vist ikke noget referat ud af det.
Da første session var færdig, var der ikke planlagt emner for alle
tidspunkter for resten af dagen. De kom så på efterhånden, og der var også
nogle der blev taget ned igen.
De fleste af sessionerne var placeret inde i den store hal på Base Camp.
Det gav en del støj fra de andre mere højrøstede sessioner. Vores session
kørte selvfølgelig på et sobert plan :-)
Ved en senere session tog vi vores ballon og gik udenfor i det gode vejr.
Det gav bedre mulighed for at høre hinanden.
Der var 500 deltagere ialt. Min ene var så med 7 deltagere, hvor nogle af
de andre havde over 30.
Jeg ser en stor fordel ved at lave arrangementer på denne måde. Det emne
jeg interesserede mig for var der en session for. I det første tilfælde
var den der fordi jeg selv havde sat den op, ved de andre sessioner deltog
jeg i nogle af de andres emner. Det andet var Open Source, hvor jeg så
prøvede at bidrage med at sætte diskutionen igang, og nogenlunde holde den
på sporet, og ellers selv prøve at sige så lidt som muligt (svært ;-).
Hvis jeg skulle holde noget der minder om dette, er der nogle enkelte ting
som jeg ville gøre anderledes. Annoncering af emner kunne gøres forud på
web. Ikke for at folk kan se om der er noget interessant de gider _lytte_
til, men for at tilføje netop det spændende emne de selv interesserer sig
for. Og _lytte_ er jo ikke meningen med det, det er meningen at du selv
skal deltage og biddrage med noget. Det med at få lavet referater skal der
også strammes op på, på en eller anden måde. Er det muligt direkte at
allokere en referant, er dette en fordel, men ellers er det noget der skal
tænkes lidt over.
Openspace har den effekt at næsten deltagere må syntes at det var et godt
arrangement. Hvis ikke der var et emne med din egen kæphest, så skulle du
bare selv have slået den op. Der var en der ville tale om en ERFA gruppe i
Vejle, og her kom vist ikke nogen. Så hvis ikke lige dit emne er meget
snævert, så skulle det være muligt at finde ligesinde.
Alt ialt et godt arrangement som vi kunne lære noget af i SSLUG-regi.
mvh/hans
--
Hamletsgade 4 - 201, DK-2200 København N, Phone: +45 3582 9079
Schou Industries ApS http://schou.dk/ CVR: 26 13 44 39
--------------------------------------------------------------
I don't _want_ people using Linux for ideological reasons.
I think ideology sucks. -- Linus Torvalds
 |
 |
 |
| |
|
|
 |
| |
|
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>.
|
Senest ændret
2005-08-10, klokken 20:29
Denne side vedligeholdes af
MHonArc
.
|
|
|
 |
 |
 |