|
|||||||||||||||||||||||||||
Konferencen LinuxForum 2002 afholdes lørdag den 2. marts 2002 i Symbion på Østerbro i København. LinuxForum fokuserer på anvendelsen af åbne teknologier såsom Linux, FreeBSD, OpenBSD og NetBSD og Open Source projekter generelt. Ligesom de forrige konferencer Linux98, Open Networks 99, LinuxForum 2000/2001 har vi denne gang en perlerække af talere fra udland og indland. I år præsenterer vi blandt andet: * Eric S. Raymond: "The Zen of Unix: Unix's design as philosophy, and vice versa". Eric S. Raymond er en af de helt store personligheder indenfor Open Source-verdenen og har bla. skrevet The Cathedral and the Bazaar og store dele af www.opensource.org * Dr. Karl-Heinz Strassemeyer, IBM: "Running Linux on the S/390 Mainframe" Dr. Strassemeyer er IBM's 'Godfather of Linux for S/390'. En af IBM's nyere succes-historier omhandler netop at køre masser af virtuelle Linux-maskiner på mainframe. * Luke Kenneth Casson Leighton: "Samba TNG - Unix / Microsoft integration" Taleren leder Samba TNG som er en ny udviklingsgren af det berømte Samba-projekt, der gør det muligt at integrere Unix og Microsoft-løsninger - eller erstatte de dyre Microsoft server-løsninger. * Henrik Størner: "Journaliserende filsystemer under Linux" I løbet af det sidste år er der sket en rivende udvikling af professionelle filsystemer til Linux. * Heinz Mauelshagen: "Logical Volume Management" LVM er endnu et område hvor Linux flytter sig med hastige skridt mod "Enterprise Computing" Taleren modtog for nylig OSDL Enterprise Achivement Award på $25,000. * Phil Regnauld: "Moving from Linux to BSD - experiences and tips" I mange professionelle serverrum står der BSD-maskiner. Hør nærmere når en professionel sammenligner BSD med Linux. Samt mange andre spændende foredrag. Se det fulde program på http://LinuxForum.dk/ Udstillerområdet er fuldt besat med stande fra * LIAB Electronics * Sybase * TDC Internet * Apple * Liga * Oracle * Xenux * SuperUsers * Nokia * og naturligvis vores hovedsponsor: IBM. Udstillerpræsentationer og Birds Of a Feather- sessioner, dvs. diskussions-grupper, hvor du kan være med på en lytter eller som den aktive part, planlægges for tiden. Følg programmet på http://LinuxForum.dk/2002/program/ for opdateringer. Billetter à DKK 100,00 sælges nu via Internet eller i DKUUG's sekratariat. Se nærmere på http://LinuxForum.dk/2002/billet/. LinuxForum 2002 afholdes af * DKUUG http://www.dkuug.dk * BSD-DK http://www.bsd-dk.dk * SSLUG http://www.sslug.dk
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||