|
|||||||||||||||
Julekalender for
nørder
Det næste skridt i julekalenderprojektet var at indkøbe nogle legoklodser, og holde styr på hvilke legoklodser Strandnissens niece allerede har. Webstedet Peeron er alletiders til at holde styr på hvilke legoæsker og -klodser man har, så vi starter dér.
For at bruge Peeron til at holde styr på en samling legoæsker og
-klodser, skal man først oprette en konto på webstedet. Det gør man på
siden <http://www.peeron.com/cgi-bin/invcgis/register>.
Når man har fået oprettet sin konto og er logget ind, kan man på »My Parts«-siden gå ind og tilføje æsker og/eller enkelte klodser. Strandnissens »My Parts«-side viser (lige nu) at han har 224 legoæsker med i alt 45.109 klodser.

Når man har fået lagt sin legosamling ind i Peerons database, så kan man bruge deres oversigt over hvilke klodser der er i hver æske til at finde ud af om man har klodser nok til at bygge en model. Det kan man enten gøre gennem siden »Build from My Parts« eller med en direkte henvisning så som denne, der tæller klodser op til dette hus.
For en god ordens skyld skal der også en tur ned i den lokale legetøjsbutik til, inden vi kan gå i gang med at bygge. Der fandt Strandnissen æsken 4892 med masser af nissefarvede klodser til julekalenderen.
Næste del af historien kommer så snart Strandnissen får tid til at skrive den.
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||