Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg
 

Årsmöte - 2008-12-03


SSLUG afholder årsmøde/generalforsamling

Onsdag d. 3. december 2008 kl 19.00 - 23.00

Adressen er:
Niels Bohr Institutet
Auditorium M
Blegdamsvej 21
2100 København Ø

Det sædvanlige hyggemøde på CBS er aflyst i forbindelse med generalforsamlingen.

Årsmødet afholdes i følge foreningens vedtægter: http://www.sslug.dk/forening/stadgar/

Der skal vælges ny bestyrelse for SSLUG - der stemmes om seks bestyrelsesposter samt to suppleantposter.

Bestyrelsen opfordrer alle der har lyst til at lægge kursen for SSLUG i fremtiden til at stille op. Arbejdet varierer, er spændende og hyggeligt.

Har du lyst og tid til at give et nap med, sender du din opstilling til bestyrelsen(på)sslug.dk senest onsdag d. 26/11-2008 kl 12. Samtidig bedes du sende din opstilling til epostlisten sslug-forening med en præsentation af dig selv.

Forslag som ønskes behandlet på mødet skal ligeledes sendes til bestyrelsen(på)sslug.dk senest en uge før mødet.

Dagsorden til årsmødet:
   1. Årsmødet åbnes.
   2. Valg af ordstyrer.
   3. Valg af referent.
   4. Godkendelse af dagsorden.
   5. Valg af to justeringspersoner og stemmetællere.
   6. Bestyrelsens beretning.
   7. Revisorens beretning.
   8. Godkendelse af regnskab.
   9. Godkendelse af medlemsafgift for næste år.
  10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  11. Valg af revisor.
  12. Valg af valggruppe.
  13. Indkomne forslag (Se nedenfor)
  14. Evt.

Der kan forekomme ændringer af dagsordenen. De vil i givet fald vil blive annonceret senest 48 timer før mødet i overensstemmelse med vedtægterne.

Mvh. bestyrelsen.
 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2009-03-16, klokken 08:34
Denne side vedligeholdes af Webadministratorerne .