Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg
 

Kandidater til SSLUG's bestyrelsesvalg 3. december 2008

Der skal vælges ny bestyrelse for SSLUG - der stemmes om seks bestyrelsesposter samt to suppleantposter. Derfor indkaldes hermed kandidater. Hvis du gerne vil stille op så skal du meddele dette til bestyrelsen senest onsdag den 26/11 kl. 12.00 per e-post til bestyrelsen(på)sslug.dk, og gerne med en kopi til sslug-forening@sslug.dk (her kan du passende benytte lejligheden til at præsentere dig selv).

tilbage til Årsmöte
Følgende kandidater stiller op (sorteret alfabetisk efter fornavn):
Alexander Færøy (ahf (at) 0x90.dk)

Jeg stiller for første gang op til SSLUGs bestyrelse.
Mit navn er Alexander, jeg er 19 år gammel, og går til dagligt i 3.G på HTX på Frederiksberg. Jeg er med til at arrangere SSLUGs onsdagsmøder, hvor en del sikkert kender mig fra.
Udover det er jeg også Planet-master sammen med Martin og Sune på planet.opensource.dk :)
Jeg har selv holdt et par foredrag og prøver hele tiden at få andre til at holde foredrag for SSLUG (bl.a. erlang foredraget i aften).
Hvis i vil læse mere om mig kan i kigge på http://dev.exherbo.org/~ahf/
Overall mener jeg at SSLUG fungerer rigtig godt, og vi laver en masse spændende ting og har ofte en masse gode foredrag, hvilket er en ting jeg håber vi vil blive ved med.
Nogle af de ting jeg gerne så blive ændret er:
o #SSLUG (IRC-kanal) bliver flyttet til et mere FOSS-venligt netværk som f.eks. Freenode eller OFTC.
o Prøve at få flere tekniske foredrag.
o Få gang i nogle af de mere passive medlemmer.
Hvis i har nogle spørgsmål så er i velkomne til at spørge her eller fange mig på IRC hvor mit nickname er ahf.

 
[Alexander Færøy]
Bryan Østergaard

Som bestyrelsesmedlem vil jeg fortsætte de aktiviteter som jeg allerede er meget aktiv indenfor (onsdagsmøderne og foredrag), men også forsøge at involvere mig aktivt i flere områder. Jeg har for eksempel hjulpet til med at få sparket liv i arbejdet med nyt website igen og regner med at fortsætte dette arbejde.
Generelt synes jeg at SSLUG fungerer godt og det skal SSLUG selvfølgelig blive ved med. Men der er altid plads til forbedringer og jeg håber personligt at jeg kan være med til at få nogle flere rigtigt aktive medlemmer på banen så vi bedre kan opretholde og forhåbentligt øge det nuværende aktivitetsniveau. Det skal primært gøres ved at gøre det mere interessant for de mere erfarne og tekniske medlemmer (f.eks. ved mere specialiserede foredrag) uden at det dog skal gå ud over de mange gode tiltag vi har for mere almindelige brugere.

 
[Bryan Østergaard]
Frank Damgaard (frank@sslug.dk.sslug.dk)

Jeg genopstiller til bestyrelsen.
Jeg går ind for at SSLUG IT-politisk også skal støtte opensource hvor det er relevant i forhold til GNU/Linux, og støtte initiativer der gør det lettere for at udbedre linux.
  Jeg syntes også at SSLUG måske skulle aktivt igang med at se på DANID (det nye digital signatur fra efterår 2009), og måske tilbyde at hjælpe med at teste så det også kan fungere under linux. Det er jo PBS der står bag, og man kunne frygte det værste, når man læser om alt bøvl der er på SSLUG's lister med netbanker. SSLUG var jo også lidt involveret da TDC's digital-signatur startede.
Jeg er også medlem af www_admin og håber på fortsætte med dette.

 
[Frank Damgaard]
Martin Schlander (martin.schlander(på)gmail.com.sslug.dk)

Jeg genopstiller til bestyrelsen, til hvad der i givet fald vil blive min tredje periode. Mit program er følgende:
SSLUG skal tilbyde medlemmerne mulighed for at mødes, udveksle viden og hygge sig - såvel i cyberspace som i den "virkelige" verden. Det sker via postlister, irc, wiki, hyggemøder/lokalgrupper, foredrag og andre events.
SSLUG skal markere sig IT-politisk i sager hvor der er åbenlyse interesser for brugere af GNU/Linux og fri software i almindelighed og hvor et markant flertal af SSLUGs medlemmer kan formodes at stå bag synspunkterne.
SSLUG skal af og til gøre offentligheden opmærksom på GNU/Linux' velsignelser.
Jeg står med andre ord ikke for særlig meget forandring. Dog påtænker jeg fremover at bruge mere energi på de indadvendte aktiviteter og mindre på de udadvendte end hidtil.

 
[Martin Schlander]
Phillip Bøgh (psb@ipl.dtu.dk.sslug.dk)

SSLUG skal motivere og hjælpe med at etablere mangeartede nætværk og projekter, så medlemmerne har mulighed for at zappe efter lyst og skabe aktivitet. Gode eksempler SSLUG har sat i gang i år via diverse sandkasser er Linux på USB & eee, serveropsætninger, Bæredygtig-IT, Linux-undervisning, Linux.dk & SSLUG.dk's hjemmesider. Gerne nye web-baserede tiltag og flere sandkasser.
SSLUG skal markere sig IT-politisk på såvel tekniske som samfundsrelaterede områder ved at sige mere JA til aktivitet: --> Vi skal generobre de tekniske medlemmer ved et hurtigt ja til tekniske foredrag, især når folk tilbyder snævre emner. Hvis vi samtidig får teknikkerne til udadtil at være mere aktive, vil SSLUG ikke kun fremstå på de samfundsrelaterede områder. --> Fortsætte den gode stil med hjælp til selvhjælp og at støtte op om relaterede organisationer. Jeg ser gerne at vi sætter i system at vi tilbyder mere opsøgende starthjælp til omlægning i udvalgte organisationer. Og gerne svarer mere i pressen på aktuelle emne.

 
[Phillip Bøgh]

Følgende bestyrelsesmedlemmer stiller ikke op
Kristian Vilmann (kvi(på)sslug.dk.sslug.dk)
Kristian Vilmann
Jan Hertel [Jan Hertel]
Jesper Krogh (jesper@krogh.cc.sslug.dk) [Jesper Krogh]
Magnus Wedin [Magnus Wedin]
 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2008-12-03, klokken 10:27
Denne side vedligeholdes af Frank Damgaard .