Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg
 
english

PC World har tildelt
Linux prisen "Årets innovation - software"

Henrik Størner og Peter Toft modtager prisen
Henrik Størner og Peter Toft modtager prisen

København, 1998-11-12

På vegne af Linux samfundet modtog Skåne-Sjælland Linux User Group (SSLUG) i dag PC World Danmark's pris for "Årets innovation - software". Prisen blev overrakt til Peter Toft og Henrik Størner fra SSLUG.

Prisen for "Årets innovation" tildeles produkter eller teknologier, der har medført markante fornyelser i årets løb. PCWorld begrundede valget af Linux således:

"Linux. Den grimme ælling, der blev til en smuk svane og blev - kort sagt - det mest udbredte operativsystem til Internet-servere i verden til trods for markedsføringsmusklerne hos de store. NT har ganske kolosalt fat i markedet, men Linux vinder dag for dag flere tilhængere og finder flere anvendelser som et stabilt, økonomisk og alsidigt operativsystem."

Ved prisoverrækkelsen tilføjede chefredaktør Martin Jørgensen "Linux har eksisteret i mange år, men i 1998 har Linux for alvor fået offenlighedens interesse. Derfor faldt valget på Linux."

Hans Schou, Peter Toft, Finn Dorph-Petersen & Henrik Størner
Hans Schou, Peter Toft, Finn Dorph-Petersen &
Henrik Størner viser stolt prisen frem

De andre nominerede til "Årets innovation - software" var:

Prisuddelingen foregik i Eksperimentariet med 150 deltagere hvor 30 forskellige priser blev uddelt.

Denne pris markerer en udbredelse af Linux i Danmark, som overgår mange andre lande. Linux bruges af mange studerende, men også mange virksomheder har fået øjnene op for nogle ting Linux er god til.

Alle prismodtagere samlet
Alle prismodtagere samlet. Næste år skal vi mindst have 4-5 priser!

Om SSLUG: Skåne Sjælland Linux User Group (SSLUG) er en af verdens største Linux bruger grupper med over 1100 medlemmer. SSLUG er en af de mange lokale Linux bruger grupper, der hjælper nybegyndere og øvede med installation og konfigurering af Linux.

SSLUG findes på Internet adressen http://www.sslug.dk/

Peter Toft er bestyrelsesformand for SSLUG.

Henrik Størner er en blandt de tusinder af programmører verden over, der aktivt har bidraget til udviklingen af Linux.

Linux® er reg. varemærke, registreret af Linus Torvalds.

 

Fotos af Hans Schou, chlor@schou.dk
 
Forside   Tilmelding   Postarkiv   Sitemap   Kalender   Søg

 
 
Henvendelse vedrørende websiderne til <www_admin>. Senest ændret 2004-03-07, klokken 21:25 .
 
Denne side vedligeholdes af www_admin (<www_admin@sslug.dk>)

personer har besøgt denne side