2001-04-01Underskriftindsamling
Hjælp LinuxPartiet til at blive opstillingsberettiget til det næste folketingsvalg.
Annoncering
SSLUGs bestyrelse besluttede igår lørdag på det ordinære bestyrelsesmøde at SSLUG opstiller LinuxPartiet ved det næste folketingsvalg i Danmark.
SSLUG har haft en formidabel fremgang i de forløbende år og er kommet op på mere end 6000 medlemmer. Frit programmel danner basis for vor forening og det har tillige fået en overordentlig opbakning i store dele af befolkningen, både blandt private, skoler og ikke mindst blandt virksomheder.
Frit programmel forener alle samfundsgrupper i alle lande og kan derigennem være med til at skabe fredeligere verden. Væk er kassetænkningen om en højre- eller venstreorienteret politik, der altid vil stå med en mængde modstandere. Frit programmel er frihed og giver enighed!
"Computerens styresystem er idag så vigtig en del af hverdagen, at det er helt naturligt, at et parti bruger dette som udgangspunkt" siger Venstres IT-politiske ordfører Kristian Jensen, og tilføjer "dette parti bliver Danmarks svar på De Grønne i Tyskland".
SSLUGs aktiviteter strækker sig ud over Sjæl- til Skåneland. SSLUG vil også i Skåneland oprette LinuxPartiet hvor vi vil samarbejde på kryds af de skel der blev dannet for 350 år siden.
"Dessutom anser vi att Skåne och Själland skall slås ihop och bilda en ny nation" udtaler Martin Wahlén, LinuxPartiets selvstændighedskanditat i Skåneland.
Underskriftindsamling
Som nyt parti skal SSLUG indsamle 20.000 underskrifter. Da vores forening primært baserer sig på elektronisk kommunikation, har vi af Registertilsynet fået dispensation til at foretage underskriftindsamling via Internet. Klik ind på http://linuxpartiet.sslug.dk og gør dig gældende i den kommende politiske debat!
Debatforum
I skrivende stund er der endnu ikke oprettet en post-liste til debat om LinuxPartiets fremtid og virke, hvorfor vi indtil videre anvender post-liste sslug-misc@sslug.dk til debat.
Partiprogram
Graf:
Soc ^-------------+ Frihed | | *** | | | *** | |------+------| | xxx | | | xxx | | Kontrol +--------------> LiberalismeDen nuværende politik er indtegnet som x'er, hvor det første x svarer til den socialdemkratiske politik og det sidste x svarer til partiet Venstres politik. Men vi mener, at der skal helt nye strømme til. Således svarer LinuxPartiets politik til det, der er markeret med *'er. På samme tid opnår vi altså mere socialisme end socialdemokratiet og mere liberalisme end venstre. Samtidig giver vi mere frihed istedet for den nuværende situation hvor kontrollen har taget overhånd.
Sundhed
Vi har lagt mærke til, at folk, der ikke er på hospitalet, generelt er mindre syge end folk, der er på hospitalet. Vores konklusion må derfor være, at det er bedre for folk, hvis de blev hjemme. Det underbygges også af dokumentaren "Riget" som er blevet vist i fjernsynet. Men det skal naturligvis være frivilligt, om man vil på hospitalet, hvis man tør det.
Vi vil også slå et slag for at spise mere fisk. Det spiser pingviner jo.
Nationalfugl
Hvad har en knopsvane med Danmark at gøre? Nej vel! Hvorimod en pingvin symboliserer både socialisme, liberalisme og frihed. Hvilket bedre symbol kan vi have som nationalfugl end netop en pingvin.
Skatter
Skatter skal afskaffes og statens skal financieres ved støtte og sponsorater. SSLUG har i de sidste år opnået gode resultater med med at modtage frivillige bidrag fra virksomheder og private.
Financiering
Hvis man ønsker at få gennemført projekter, som ikke er på finansloven, så skal politikere selv stille sig op og samle ind til projektet. Det gør også at politikerne bliver mere synlige og får et meget tættere forhold til befolkningen.
Ældrepolitik
Der skal ikke være nogen fast pensionsalder. Hvis man har lyst, så skal man fortsætte med at arbejde. Det løser også pensionsbomben, som andre politikere taler om.
Arbejdsløse
Det skal være frit at vælge, om man vil arbejde. Man kan jo f.eks. hjælpe politikerne med at samle penge ind. Vi vil give folk deres selvværd tilbage, for hvis politikerne står og indsamler på strøget, hvem skulle så føle sig mindreværdig ved at stille sig op og gøre det samme?
Flygtningepolitik
LinuxPartiet kender ikke til grænser, så folk kan flytte til landet hvis de har lyst. I et uddannelsesforløb integreres flygtninge og lærer dansk samtidigt med at de oversætter frit programmel fra dansk til deres eget modersmål.
Militær
Vi mener at Hjemmeværnet er vejen frem. Frivillige, der gør en indsats. Hvis vi skal have en indsatsstyrke til udlandet, må vi naturligvis få sponsoreret rejsen. Og da afstanden til London ca. er den samme som Kosovo, vil vi finde det mere naturligt at sende soldater til London - det er for det første billigere og for det andet kan de fleste londonere forstå engelsk.
Miljø
Et af vore hovedbudskaber er åbenhed. Det skal altså være offentlig kendt, hvor meget forskellige virksomheder forurener. Samt hvor dårlig hygiejne, der er på de forskellige restauranter.
Når man køber fødevarer, skal man kunne følge varen lige fra vugge til køledisk. Det skal gøres ved at mærke enhver fødevare med en URL, så man f.eks. kan se et billede af præcis den ko, hvorfra ens bøf kommer, og derved selv vurdere, om den ser ud til at have kogalskab eller Creutzfeldt-Jacobs.
Man skal naturligvis også kunne sende email til landmanden.
Forbrugerne skal have valgmuligheder - men et oplyst valg.
Infrastruktur
Det skal naturligvis være frit at bidrage til infrastrukturen. Men da infrastrukturen kommer til at afspejle de bidrag, der bliver givet, så er vi ikke i tvivl om, at alle vil se fornuften i at give de rigtige bidrag. Det bliver derved også nemmere for folk at se sammenhængen mellem bidrag og den ydelse, som folk får for bidragene.
Et helt naturligt udgangspunkt må selvfølgelig være 1 Gbps internetforbindelse til alle.
Stem på liste L - LinuxPartiet
pbv
Bestyrelsesformand Peter ToftFor yderligere information, kontakt:
Partisekretær Hans Schou <chlor@schou.dk> tlf. 22 64 80 20