Forkortelser <ABBR>

af Hans Ø. Schou 2003-01-20

Nogle læsere bliver tosset over at nørder anvender for mange forkortelser når de skriver. De har måske lidt ret.

Vi slynger om os med forkortelser såsom HTML, HTTP, SGML, DNS og LDAP. Indrøm nu bare, at du ikke selv kan huske hvad LDAP står for, men du ved godt hvad begrebet dækker. Det samme gælder med DNS, men du kan ikke huske om det er Domain Name System eller Domain Name Server.

Når vi laver vores hjemmesider, så kunne vi jo godt være lidt flinke ved dem som ikke kan alle disse forkortelser udenad. Med ganske få koder, kan vi hjælpe en masse mennesker. Det kan gøres uden at mudre hjemmesiden til med al mulig udnødig tekst, men blot en lille diskret understregning som det ses i Mozilla, eller i kursiv som det ses i Konqueror.

En regel er at man skal forklare en forkortelse første gang den bruges. Det giver fint mening hvis man taler om en bog, hvor man læser fra start til slut. Men har du 2 HTML-sider, og læseren kun ser side 2, så ved læseren ikke hvad forkortelsen står for. Tricket er selvfølgelig at forklare forkortelsen hver gang.

Ved at bruge <ABBR> i dine HTML-sider, kan du nemt løse dette problem på en elegant måde. Her er et lille eksempel du kan klippe ud og prøve:

	<ABBR title="Skåne Sjælland Linux User Group" lang="da">SSLUG</ABBR>

Yderligere information om ABBR.

ISO/IEC 15445