2006 - Den Koordinerede Tilmelding & Microsoft

af Hans Schou 2006-03-18

For 3 år siden kontaktede jeg studiechef Jakob Lange der har ansvaret for KOT, hvor jeg gjorde ham opmærksom på at hjemmesiden var helt ubrugelig hvis ikke man havde Microsoft Internet Explorer 4.0 eller nyere. Med alle andre browsere var det nærmest ikke muligt at få tilmeldt sig et studie på Københavns Universitet.

Det hjælper at brokke sig! Nu her i 2006 er der rent faktisk sket forbedringer. De mest pedantiske der går ind for åbne standarder, vil stadig brokke sig over at KOT ikke gør det godt nok. Til dem vil jeg blot sige: "Hav tålmodighed". Se det positive i at på 3 år er der sket væsentlige forbedringer. Fx bliver andre end Microsoft Internet Explorer browsere ikke afvist nu. Det er godt nok svært at læse hjemmesiden, men den ihærdige der vil gøre alt for at komme ind på drømmestudiet, skal nok komme igennem dette administrative morads.

Måske er det meget symtomatisk, at det netop er et universitet der har hjemmeside der er så ringe. Det er på universiteterne at de nye teknologier udklækkes, men det er typisk ikke der at de bliver færdigpudset så de fungere i praksis for den jævne forbruger. Tidligere har Linux-brugere har store besværligheder med at bruge banker i danmark, men her i 2006 kan man bruge alle banker med dette "underlige" styresystem. Nu er der selvfølgelig også mange jævne forbrugere der har henvendt sig til deres bank og beklaget sig over at net-banken ikke virkede, og det jo så nok årsagen til at bankerne har lagt sig lidt i selen og fået rettet deres hjemmesider. Med KOT forholder det sig jo anderledes. De henvender sig kun til eliten der kan finde ud af at tilmelde sig et studie, til trods for at der er en masse forhindringer. Kun dem som kan finde ud af at bruge KOT's hjemmeside, kan gøre sig fortjent til et studie. De rige, dem der har købt Microsoft Windows, har nemt ved at se hele KOT-hjemmesiden, hvilket så skal forstås som: "er du for dum til at tilmelde dig et studie ved brug af Linux, så køb Microsoft Windows og tilmeld dig".

Lidt ros må jeg dog give Jakob Lange. Han besvarede min henvendelse i 2003 og var interesseret i hvad der var galt med hjemmesiden. Jeg tror ikke helt han forstod hvad jeg sagde, for han snakkede om at de studerende på DIKU (Datalogisk Institut Københavns Universitet) ikke havde nævnt nogen problemer med hjemmesiden, og de bruger mange Linux-computere (eller datamater som de kaldes på DIKU). Men dem der går på DIKU har ikke brug for at gå ind på www.kot.dk, det er jo netop kun dem der gerne vil tilmeldes DIKU der har brug for at gå ind på den hjemmeside.

Her er et par skærmdumps.


2003 - Den Koordinerede Tilmelding & Microsoft

af Hans Schou 2003-02-18

Det første der slår en når man går ind på www.kot.dk er at man kun kan blive studerende på Københavns Universitet, hvis man har følgende installeret på sin computer:

Jeg har ingen af delene på min Knoppix 3.1 cdrom, da den kun indeholder fri software.

Hvis der partout skal udskrives med PDF, kunne det simpelt implementeres med en HTML-form og lidt PHP eller Perl. Det ville ikke kræve noget specielt af brugerens browser, og alle ville direkte kunne indskrive i nogle simple felter. Se fx PDF Generation With PHP.

ISO/IEC 15445